Pub Date : 2021-07-16DOI: 10.7146/LOM.V14I24.125533
Helle Mathiasen, Henrik Bregnhøj
Fokus i artiklen er på kommunikationens betingelser i HyFlex-undervisning, hvor halvdelen af de studerende på skift kan møde op på campus, mens resten kan følge undervisningen live online. En e-moderator i forelæsningslokalet fungerer som et kommunikativt bindeled mellem online-deltagerne og forelæser. Artiklens empiri omfatter en kvantitativ og kvalitativ del og har fokus på forelæsninger og de studerendes kommunikative deltagelse. Undersøgelsesresultaterne fortæller bl.a., at 74% af studerende vælger at følge forelæsningerne online, og at de studerende er enige om, at HyFlex er en god og fleksibel forelæsningsorganisering. Argumenterne for valg af onsite/online-deltagelse viser en vifte af individuelle præferencer. E-moderator-funktionen er vigtig. Onlinestuderende er mere kommunikativt aktive mht. faglige spørgsmål (gennemsnitlig et bidrag fra hver tredje onlinestuderende i chatten). Chatkommunikationen initierer spørgsmål/svar via e-moderator (IRE-triader), mens interaktion forelæser/onsite og onsite/onlinestuderende (interaktionskæder) har vanskelige vilkår. De studerendes oplevelser indbefatter sparring, spejling, afveksling, engagement og motivation som vigtige parametre for deres tilgang til HyFlex-undervisning.
{"title":"Hvad kan HyFlex-organiseret undervisning?","authors":"Helle Mathiasen, Henrik Bregnhøj","doi":"10.7146/LOM.V14I24.125533","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V14I24.125533","url":null,"abstract":"Fokus i artiklen er på kommunikationens betingelser i HyFlex-undervisning, hvor halvdelen af de studerende på skift kan møde op på campus, mens resten kan følge undervisningen live online. En e-moderator i forelæsningslokalet fungerer som et kommunikativt bindeled mellem online-deltagerne og forelæser.\u0000Artiklens empiri omfatter en kvantitativ og kvalitativ del og har fokus på forelæsninger og de studerendes kommunikative deltagelse. \u0000Undersøgelsesresultaterne fortæller bl.a., at 74% af studerende vælger at følge forelæsningerne online, og at de studerende er enige om, at HyFlex er en god og fleksibel forelæsningsorganisering. Argumenterne for valg af onsite/online-deltagelse viser en vifte af individuelle præferencer.\u0000E-moderator-funktionen er vigtig. Onlinestuderende er mere kommunikativt aktive mht. faglige spørgsmål (gennemsnitlig et bidrag fra hver tredje onlinestuderende i chatten). Chatkommunikationen initierer spørgsmål/svar via e-moderator (IRE-triader), mens interaktion forelæser/onsite og onsite/onlinestuderende (interaktionskæder) har vanskelige vilkår. De studerendes oplevelser indbefatter sparring, spejling, afveksling, engagement og motivation som vigtige parametre for deres tilgang til HyFlex-undervisning.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-07-16","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129060433","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-07-12DOI: 10.7146/LOM.V14I24.125580
Mikkel Godsk
Artiklen undersøger universitetsadjunkter og postdocs inden for det teknisk-naturvidenskabelige områdes ændrede holdning til teknologi i undervisningen, der er med sandsynlighed kan tilskrives coronapandemien. Ved hjælp af en multivariatanalyse baseret på fire enslydende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige teknisk-naturvidenskabelige deltagerne (N = 66) i Aarhus Universitets adjunktpædagogikum umiddelbart ét år før og ét år efter pandemiens udbrud, identificeres der fire temaer af signifikante ændringer i deltagernes holdning til teknologi i undervisningen. Undersøgelsen viser en generelt og signifikant øget, positiv holdning til teknologi i undervisningen og interesse i de elementer, der omhandler pædagogiske metoder og modeller, teknologiens potentiale og rolle samt brugen af videokonference og video. Endvidere er der en signifikant øget interesse i vidensdeling med kolleger og pædagogisk support. Ingen negative holdningsændringer blev identificeret. Undersøgelsen peger således på et stort aktuelt potentiale for undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling i brug af teknologi på universiteterne, da de holdningsmæssige barrierer blandt undervisere, der før blev anset for vanskelige at overkomme, måske er ved at nedbrydes.
{"title":"Coronapandemiens indflydelse på universitetsadjunkters holdning til teknologi i undervisningen","authors":"Mikkel Godsk","doi":"10.7146/LOM.V14I24.125580","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V14I24.125580","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger universitetsadjunkter og postdocs inden for det teknisk-naturvidenskabelige områdes ændrede holdning til teknologi i undervisningen, der er med sandsynlighed kan tilskrives coronapandemien. Ved hjælp af en multivariatanalyse baseret på fire enslydende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige teknisk-naturvidenskabelige deltagerne (N = 66) i Aarhus Universitets adjunktpædagogikum umiddelbart ét år før og ét år efter pandemiens udbrud, identificeres der fire temaer af signifikante ændringer i deltagernes holdning til teknologi i undervisningen. Undersøgelsen viser en generelt og signifikant øget, positiv holdning til teknologi i undervisningen og interesse i de elementer, der omhandler pædagogiske metoder og modeller, teknologiens potentiale og rolle samt brugen af videokonference og video. Endvidere er der en signifikant øget interesse i vidensdeling med kolleger og pædagogisk support. Ingen negative holdningsændringer blev identificeret. Undersøgelsen peger således på et stort aktuelt potentiale for undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling i brug af teknologi på universiteterne, da de holdningsmæssige barrierer blandt undervisere, der før blev anset for vanskelige at overkomme, måske er ved at nedbrydes.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"234 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-07-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114544388","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-07-05DOI: 10.7146/LOM.V14I24.125641
Mette Vedsgaard Christensen, Alice Nissen, Morten Gustenhoff
I denne artikel præsenterer vi fundene fra en undersøgelse af fremmedsprogslæreres erfaringer med undervisning i grundskolen under corona-nedlukningen i foråret 2020. Data består af survey-data fra ca. 170 respondenter om brug af teknologier, rammer for undervisningen og undervisningens organisering. Seks lærere blev udvalgt til opfølgende interviews. Undersøgelsen viser som forventet, at mange lærere fandt det udfordrende at undervise i fremmedsprog under nedlukningen: Både skoledagens skemalagte struktur, identificering af teknologi, der kan understøtte elevernes sprogtilegnelse, klasseledelsen og relationsarbejdet blev udfordret, men lærerne rapporterer også om erfaringer med at svare på disse udfordringer, erfaringer, som indgår i deres sprogdidaktiske praksisser også efter nedlukningen. Vores artikel viser således, at fremmedsprogsundervisningen både blev udfordret og udviklet under nedlukningen, og vi præsenterer fund om nye mundtlighedspraksisser i sprogundervisningen, som er et tilbagevendende tema i vores data. Vi diskuterer vores fund både i lyset af aktuel forskning i fremmedsprogsdidaktik og digitale teknologier i grundskolens undervisning.
{"title":"Sproglærererfaringer fra skolenedlukningen i foråret 2020","authors":"Mette Vedsgaard Christensen, Alice Nissen, Morten Gustenhoff","doi":"10.7146/LOM.V14I24.125641","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V14I24.125641","url":null,"abstract":"I denne artikel præsenterer vi fundene fra en undersøgelse af fremmedsprogslæreres erfaringer med undervisning i grundskolen under corona-nedlukningen i foråret 2020. Data består af survey-data fra ca. 170 respondenter om brug af teknologier, rammer for undervisningen og undervisningens organisering. Seks lærere blev udvalgt til opfølgende interviews. Undersøgelsen viser som forventet, at mange lærere fandt det udfordrende at undervise i fremmedsprog under nedlukningen: Både skoledagens skemalagte struktur, identificering af teknologi, der kan understøtte elevernes sprogtilegnelse, klasseledelsen og relationsarbejdet blev udfordret, men lærerne rapporterer også om erfaringer med at svare på disse udfordringer, erfaringer, som indgår i deres sprogdidaktiske praksisser også efter nedlukningen. Vores artikel viser således, at fremmedsprogsundervisningen både blev udfordret og udviklet under nedlukningen, og vi præsenterer fund om nye mundtlighedspraksisser i sprogundervisningen, som er et tilbagevendende tema i vores data. Vi diskuterer vores fund både i lyset af aktuel forskning i fremmedsprogsdidaktik og digitale teknologier i grundskolens undervisning.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"46 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-07-05","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130236688","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-06-30DOI: 10.7146/lom.v14i24.125554
Maja Melballe Jensen, Anita Lyngsø, Eval Rud Møller
Artiklen undersøger, hvilke undervisningselementer i praktiske færdighedsudøvelse på sundhedsuddannelserne, som undervisere oplevede værende didaktisk egnede eller uegnede til digitalisering under Coronapandemien. Empirien består af interviews med seks undervisere fordelt på tre sundhedsuddannelser, som har undervist i praktisk færdighedsudøvelse under nedlukningen foråret 2020. Underviserne beskriver, hvordan de under nedlukningen omlagde undervisningen og reflekterer over (re)didaktisering af fremtidig undervisning, både online og i professionslokalerne. Analysen viser, at teoretisk undervisning og demonstration af praktiske færdigheder kan digitaliseres og flyttes ud af professionslokalerne og placeres i forberedelsen, gerne i form af videoer. Hermed skabes mere tid til træning af de praktiske færdigheder i professionslokalet. Samtidig er det tydeligt, at dele af undervisningen skal forblive i professionslokalerne grundet den autentiske kontekst.
{"title":"Undervisning i praktisk færdighedsudøvelse i en digital tid","authors":"Maja Melballe Jensen, Anita Lyngsø, Eval Rud Møller","doi":"10.7146/lom.v14i24.125554","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v14i24.125554","url":null,"abstract":"Artiklen undersøger, hvilke undervisningselementer i praktiske færdighedsudøvelse på sundhedsuddannelserne, som undervisere oplevede værende didaktisk egnede eller uegnede til digitalisering under Coronapandemien. Empirien består af interviews med seks undervisere fordelt på tre sundhedsuddannelser, som har undervist i praktisk færdighedsudøvelse under nedlukningen foråret 2020. Underviserne beskriver, hvordan de under nedlukningen omlagde undervisningen og reflekterer over (re)didaktisering af fremtidig undervisning, både online og i professionslokalerne. Analysen viser, at teoretisk undervisning og demonstration af praktiske færdigheder kan digitaliseres og flyttes ud af professionslokalerne og placeres i forberedelsen, gerne i form af videoer. Hermed skabes mere tid til træning af de praktiske færdigheder i professionslokalet. Samtidig er det tydeligt, at dele af undervisningen skal forblive i professionslokalerne grundet den autentiske kontekst. ","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-06-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130762851","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-06-28DOI: 10.7146/lom.v14i24.125686
Niels Erik Lyngdorf, Lykke Brogaard Bertel, Thomas Andersen, Thomas Ryberg
COVID-19 pandemien ændrede i 2020 hverdagen for uddannelsesinstitutioner verden over. Situationen har afkrævet svar, fra både de studerende og uddannelsernes side, på hvordan undervisningen kunne fortsætte på trods af restriktioner, der umuliggjorde ansigt-til-ansigt undervisning. Denne artikel analyserer, hvorledes strategier for digitalt understøttet læring er blevet oplevet og har udviklet sig fra forårets ”nødundervisning” til efterårets parallelle og hybride tilgange på et PBL-universitet i Danmark. Undersøgelsen bygger på et stort sæt kvalitative data, der indkapsler oplevelser af den digitale undervisning på tværs af samtlige fakulteter og institutter på Aalborg Universitet, i form af 22 fokusgruppeinterviews med undervisere og studerende foretaget fra september til november i efteråret 2020. Dataene er efterfølgende blevet transskriberet og kodet i NVivo og analyseret ved brug af tematisk analyse og tegner et holistisk billede af de stadigt igangværende digitale læringsaktiviteter, herunder tilgange til og betydningen af det fysiske rum og sociale relationer i hybrid problem- og projektbaseret læring. Artiklen bidrager således med viden om og perspektiver på, hvordan digital transformation kan understøtte aktiv og kollaborativ læring i deltagerstyrede læringsmiljøer, som eksempelvis PBL.
{"title":"Problem-baseret læring under en pandemi:","authors":"Niels Erik Lyngdorf, Lykke Brogaard Bertel, Thomas Andersen, Thomas Ryberg","doi":"10.7146/lom.v14i24.125686","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v14i24.125686","url":null,"abstract":"COVID-19 pandemien ændrede i 2020 hverdagen for uddannelsesinstitutioner verden over. Situationen har afkrævet svar, fra både de studerende og uddannelsernes side, på hvordan undervisningen kunne fortsætte på trods af restriktioner, der umuliggjorde ansigt-til-ansigt undervisning. Denne artikel analyserer, hvorledes strategier for digitalt understøttet læring er blevet oplevet og har udviklet sig fra forårets ”nødundervisning” til efterårets parallelle og hybride tilgange på et PBL-universitet i Danmark. Undersøgelsen bygger på et stort sæt kvalitative data, der indkapsler oplevelser af den digitale undervisning på tværs af samtlige fakulteter og institutter på Aalborg Universitet, i form af 22 fokusgruppeinterviews med undervisere og studerende foretaget fra september til november i efteråret 2020. Dataene er efterfølgende blevet transskriberet og kodet i NVivo og analyseret ved brug af tematisk analyse og tegner et holistisk billede af de stadigt igangværende digitale læringsaktiviteter, herunder tilgange til og betydningen af det fysiske rum og sociale relationer i hybrid problem- og projektbaseret læring. Artiklen bidrager således med viden om og perspektiver på, hvordan digital transformation kan understøtte aktiv og kollaborativ læring i deltagerstyrede læringsmiljøer, som eksempelvis PBL.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"62 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-06-28","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"123827313","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2021-04-20DOI: 10.7146/lom.v14i24.125805
Stefan Ting Graf, Fie Rasmussen, Dorthe Ruge
In Denmark, oral examination is widely used. During the first period of Covid-19 shutdown oral examination had to be carried out through video conference systems. In Denmark as well as internationally there is little research on the topic. How do students experience examination while sitting at home? How does the technology affect the practice? How do students and teachers deal with nervousness? How is the exam dialogue experienced under digital conditions? In this study we investigate students-and teachers experiences with online oral examination at a university college in Denmark. The study is based on statistical analysis of a survey and qualitative analysis of open text fields. In addition to the overall contentment with online oral examination for both students and teachers, the results indicate that there are conflicting experiences with digital oral examination.
{"title":"Online Oral Examination During Covid-19","authors":"Stefan Ting Graf, Fie Rasmussen, Dorthe Ruge","doi":"10.7146/lom.v14i24.125805","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v14i24.125805","url":null,"abstract":"In Denmark, oral examination is widely used. During the first period of Covid-19 shutdown oral examination had to be carried out through video conference systems. In Denmark as well as internationally there is little research on the topic. How do students experience examination while sitting at home? How does the technology affect the practice? How do students and teachers deal with nervousness? How is the exam dialogue experienced under digital conditions? In this study we investigate students-and teachers experiences with online oral examination at a university college in Denmark. The study is based on statistical analysis of a survey and qualitative analysis of open text fields. In addition to the overall contentment with online oral examination for both students and teachers, the results indicate that there are conflicting experiences with digital oral examination.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"66 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2021-04-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128322984","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-07-13DOI: 10.7146/lom.v12i22.118188
L. Kjeldsen, Jørgen Bering Asmussen, Hanne Wacher Kjærgaard
I en kontekst, hvor studerende generelt får gradvis større indflydelse på afgørende valg i deres uddannelse, ønskede forfatterne i et studenterperspektiv at arbejde videre med anvendelse og brugbarhed af en tidligere udviklet didaktisk refleksionsmodel, Det konvergente læringsrum. Konkret ønskede vi at undersøge, om modellen kunne formidles enkelt i ”studenterhøjde” på en sådan måde, at den kunne blive brugbar til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Artiklen beskriver udviklingen af et redskab samt afprøvningen heraf.
{"title":"Forventningsafstemning i undervisningen ved brug af modellen for Det konvergente læringsrum","authors":"L. Kjeldsen, Jørgen Bering Asmussen, Hanne Wacher Kjærgaard","doi":"10.7146/lom.v12i22.118188","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.118188","url":null,"abstract":"I en kontekst, hvor studerende generelt får gradvis større indflydelse på afgørende valg i deres uddannelse, ønskede forfatterne i et studenterperspektiv at arbejde videre med anvendelse og brugbarhed af en tidligere udviklet didaktisk refleksionsmodel, Det konvergente læringsrum. Konkret ønskede vi at undersøge, om modellen kunne formidles enkelt i ”studenterhøjde” på en sådan måde, at den kunne blive brugbar til forventningsafstemning mellem underviser og studerende. Artiklen beskriver udviklingen af et redskab samt afprøvningen heraf.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"143 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-07-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133937036","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-06-19DOI: 10.7146/lom.v12i22.119678
Dorte Toudal Viftrup, N. Hvidt
Artiklen præsenterer en undersøgelse af. hvorvidt og hvordan de studerende oplevede et flipped learning undervisningsforløb i videnskabsteori som relevant, samt hvilke dele af undervisningen, de oplevede, understøttede deres læring. Et mindre mixed methods design blev benyttet. 36 studerende besvarede et spørgeskema med både kvalitative og kvantitative items, og vi udførte fokusgruppeinterview med 4 studerende. En fortolkende fænomenologisk metode- og analysedesign blev benyttet. Fire temaer blev fremanalyseret på baggrund af det kvalitative data: 1. Mening, 2. Forberedelse og deltagelse, 3. Forventninger og 4. Relationer. Undersøgelsen viste, at de studerende i høj grad oplevede flipped learning undervisningsmetoden som relevant og understøttende for deres læring, men at dette hang sammen med, at undervisningen blev gjort meningsfuldt for dem af underviser, og at de oplevede tryghed i relation til underviser, medstuderende og i læringskonteksten. Mening og relationer i læringssituationer var centralt for at de studerende blev aktive medskabere af egen læring og indgik i de relationelle læringsprocesser.
{"title":"Mening og relationer i flipped learning","authors":"Dorte Toudal Viftrup, N. Hvidt","doi":"10.7146/lom.v12i22.119678","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.119678","url":null,"abstract":"Artiklen præsenterer en undersøgelse af. hvorvidt og hvordan de studerende oplevede et flipped learning undervisningsforløb i videnskabsteori som relevant, samt hvilke dele af undervisningen, de oplevede, understøttede deres læring. \u0000Et mindre mixed methods design blev benyttet. 36 studerende besvarede et spørgeskema med både kvalitative og kvantitative items, og vi udførte fokusgruppeinterview med 4 studerende. En fortolkende fænomenologisk metode- og analysedesign blev benyttet. Fire temaer blev fremanalyseret på baggrund af det kvalitative data: 1. Mening, 2. Forberedelse og deltagelse, 3. Forventninger og 4. Relationer. \u0000Undersøgelsen viste, at de studerende i høj grad oplevede flipped learning undervisningsmetoden som relevant og understøttende for deres læring, men at dette hang sammen med, at undervisningen blev gjort meningsfuldt for dem af underviser, og at de oplevede tryghed i relation til underviser, medstuderende og i læringskonteksten. Mening og relationer i læringssituationer var centralt for at de studerende blev aktive medskabere af egen læring og indgik i de relationelle læringsprocesser.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"17 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-06-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127837432","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2020-02-03DOI: 10.7146/lom.v12i22.116133
Inger-Marie F. Christensen, Christopher Kjær, Pernille Stenkil Hansen
Denne artikel bidrager med viden om de roller og kompetencer, der er behov for hos undervisere ifm. tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af effektiv blended learning og forslag til alternative måder at organisere disse opgaver på. Via litteraturstudier identificeres de mest centrale opmærksomhedspunkter og udfordringer for den blendede underviser. Rollegallerier og kompetence-paletter præsenteret i 6 tekster gennemgås og analyseres. Det konkluderes, at der ikke er konsensus i litteraturen om roller, kompetencer og anvendelse af begreber. Samtidig er det underbelyst, hvilke roller og kompetencer, der er nødvendige for at skabe et godt blend. Fokus er oftest, hvad det kræver at varetage online delen af blended learning. Forfatterne præsenterer deres bud på den blendede undervisers roller og kompetencer og konstaterer, at det er en særdeles kompleks opgave at varetage blended learning, og at der stilles store krav til den blendede underviser. Derfor foreslås alternative måder at organisere arbejdet på, nemlig unbundling af underviserrollen, udvikling af ressourcer og tilrettelæggelse af kompetenceudvikling.
{"title":"Den blendede undervisers roller og kompetencer","authors":"Inger-Marie F. Christensen, Christopher Kjær, Pernille Stenkil Hansen","doi":"10.7146/lom.v12i22.116133","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.116133","url":null,"abstract":"Denne artikel bidrager med viden om de roller og kompetencer, der er behov for hos undervisere ifm. tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af effektiv blended learning og forslag til alternative måder at organisere disse opgaver på. Via litteraturstudier identificeres de mest centrale opmærksomhedspunkter og udfordringer for den blendede underviser. Rollegallerier og kompetence-paletter præsenteret i 6 tekster gennemgås og analyseres. Det konkluderes, at der ikke er konsensus i litteraturen om roller, kompetencer og anvendelse af begreber. Samtidig er det underbelyst, hvilke roller og kompetencer, der er nødvendige for at skabe et godt blend. Fokus er oftest, hvad det kræver at varetage online delen af blended learning. Forfatterne præsenterer deres bud på den blendede undervisers roller og kompetencer og konstaterer, at det er en særdeles kompleks opgave at varetage blended learning, og at der stilles store krav til den blendede underviser. Derfor foreslås alternative måder at organisere arbejdet på, nemlig unbundling af underviserrollen, udvikling af ressourcer og tilrettelæggelse af kompetenceudvikling.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"33 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2020-02-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"115265116","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-10-14DOI: 10.7146/lom.v12i21.112808
Helle Mathiasen, Helle Rootzén, Camilla Thyregood
Telefoner, tablets og computere er en udfordring i den daglige undervisning for elever i de gymnasiale uddannelser (Hansen et al 1998, Mathiasen 2002, Tække & Paulsen 2013). Det har medier og forskningsrapporter informeret om i flere år (Mathiasen et al 2011, 2012, 2013, 2014, Mathiasen 2016a, 2016b). Artiklen sætter fokus på elevernes egenvurderinger af ikke-undervisningsrelateret teknologibrug i undervisningen og gennem begrebet dømmekraft som teoretisk optik diskuteres elevernes begrundelser for at vælge fx facebook til og undervisningen fra. Analysen af elevsvarerne fortæller om elevers dømmekraft, og diskuterer frugtbarheden af elevernes valg og fravalg i den konkrete undervisningskontekst. Når vi fx i artiklen tolker elevernes valg af ikke undervisningsrelaterede aktiviteter i undervisningen som et udtryk for dømmekraft, handler det bl.a. om elevernes aktualisering af beslutningskompetence, kritiske refleksioner, autonomi samt etiske og sociale aspekter i deres konkrete valg.
在高中学生的日常教学中，手机、平板电脑和计算机是一项挑战（Hansen 等人，1998 年；Mathiasen，2002 年；Tække & Paulsen，2013 年）。媒体和研究报告对此已有多年报道（Mathiasen et al 2011, 2012, 2013, 2014, Mathiasen 2016a, 2016b）。本文重点关注学生对课堂上与教学无关的技术使用的自我评估，并以判断概念为理论视角，讨论学生选择打开或关闭 Facebook 等的原因。 对学生回答的分析揭示了学生的判断，并讨论了学生在特定教学情境中的选择和不选择的结果。例如，当我们把学生在课堂上选择与教学无关的活动理解为一种判断的表达时，它涉及到学生在具体选择中决策能力、批判性反思、自主性以及道德和社会方面的实现。
{"title":"Gymnasieelevers dømmekraft","authors":"Helle Mathiasen, Helle Rootzén, Camilla Thyregood","doi":"10.7146/lom.v12i21.112808","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v12i21.112808","url":null,"abstract":"Telefoner, tablets og computere er en udfordring i den daglige undervisning for elever i de gymnasiale uddannelser (Hansen et al 1998, Mathiasen 2002, Tække & Paulsen 2013). Det har medier og forskningsrapporter informeret om i flere år (Mathiasen et al 2011, 2012, 2013, 2014, Mathiasen 2016a, 2016b). Artiklen sætter fokus på elevernes egenvurderinger af ikke-undervisningsrelateret teknologibrug i undervisningen og gennem begrebet dømmekraft som teoretisk optik diskuteres elevernes begrundelser for at vælge fx facebook til og undervisningen fra. \u0000Analysen af elevsvarerne fortæller om elevers dømmekraft, og diskuterer frugtbarheden af elevernes valg og fravalg i den konkrete undervisningskontekst. Når vi fx i artiklen tolker elevernes valg af ikke undervisningsrelaterede aktiviteter i undervisningen som et udtryk for dømmekraft, handler det bl.a. om elevernes aktualisering af beslutningskompetence, kritiske refleksioner, autonomi samt etiske og sociale aspekter i deres konkrete valg. ","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"74 4 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-10-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128046899","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：