Pub Date : 2023-01-26DOI: 10.7146/lom.v15i27.134105
Birgitte Lund Nielsen, Mikkel Godsk
Artiklen præsenterer resultater fra følgeforskningen i KUBU-projektet (KompetenceUdvikling i Byggeriets Uddannelser), herunder diskuteres temaer og faktorer, der påvirker underviseres udvikling af professionsfaglige digitale kompetencer ved online kompetenceudviklingsforløb. Forskningsdesignet er et sekventielt mixed methods-design med en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende interviews efterfulgt af en tematisk analyse. Analysen viser et moderat oplevet læringsudbytte af forløbet samt en positiv udvikling mod en mere systematisk og evalueret praksis med brug af digital læringsteknologi blandt deltagerne. Den tematiske analyse identificerede i alt ni temaer, der gjorde sig gældende for KUBUs effekt: 1) Oplevet udbytte og afledte effekter, 2) Prioritering, 3) Flerstrenget forankringsindsats, 4) Kommunikation og forventningsafstemning, 5) Diversitet i digitale kompetencer, 6) Samarbejde og netværksdannelse, 7) Tværfaglighed og brancheorientering, 8) Modalitet og synkronitet, og 9) E-moderering og stilladsering. Samlet set identificerer artiklen en række validerede temaer og faktorer til tilrettelæggelse af online professionsfaglig digital kompetenceudvikling, samt diskuterer drivere og barrierer for deltagernes udbytte.
{"title":"Digitale kompetencer og online kompetenceudvikling for undervisere på byggeriets videregående uddannelser","authors":"Birgitte Lund Nielsen, Mikkel Godsk","doi":"10.7146/lom.v15i27.134105","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134105","url":null,"abstract":"\u0000Artiklen præsenterer resultater fra følgeforskningen i KUBU-projektet (KompetenceUdvikling i Byggeriets Uddannelser), herunder diskuteres temaer og faktorer, der påvirker underviseres udvikling af professionsfaglige digitale kompetencer ved online kompetenceudviklingsforløb. Forskningsdesignet er et sekventielt mixed methods-design med en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende interviews efterfulgt af en tematisk analyse. Analysen viser et moderat oplevet læringsudbytte af forløbet samt en positiv udvikling mod en mere systematisk og evalueret praksis med brug af digital læringsteknologi blandt deltagerne. Den tematiske analyse identificerede i alt ni temaer, der gjorde sig gældende for KUBUs effekt: 1) Oplevet udbytte og afledte effekter, 2) Prioritering, 3) Flerstrenget forankringsindsats, 4) Kommunikation og forventningsafstemning, 5) Diversitet i digitale kompetencer, 6) Samarbejde og netværksdannelse, 7) Tværfaglighed og brancheorientering, 8) Modalitet og synkronitet, og 9) E-moderering og stilladsering. Samlet set identificerer artiklen en række validerede temaer og faktorer til tilrettelæggelse af online professionsfaglig digital kompetenceudvikling, samt diskuterer drivere og barrierer for deltagernes udbytte.\u0000","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"64 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-01-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114482409","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddannelse, undervisning og læring i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. En barriere kan være når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Et lærerteam kan have udviklet et undervisningsforløb og stille spørgsmålet: hvem ejer dette materiale? (Hamilton & Feenberg, 2005). Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken. Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institutionelle- undervisningsmæssige- og læringsmæssige niveauer.
{"title":"Digitaliseringens dilemmaer","authors":"Jens Jørgen Hansen, Lillian Buus, Stig Børsen Hansen","doi":"10.7146/lom.v15i25.135303","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i25.135303","url":null,"abstract":"I LOM 25 sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når uddannelse, undervisning og læring i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. En barriere kan være når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Et lærerteam kan have udviklet et undervisningsforløb og stille spørgsmålet: hvem ejer dette materiale? (Hamilton & Feenberg, 2005). Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken. \u0000Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institutionelle- undervisningsmæssige- og læringsmæssige niveauer.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"22 4","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132880910","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-12-14DOI: 10.7146/lom.v15i26.133944
Vibeke Schrøder, Helle Jørgensen, Helle Marie Skovbjerg
I 2019 er der blevet etableret playlabs på alle danske lærer- og pædagoguddannelser, men få studier har undersøgt, hvordan rummets og materialernes betydning bidrager til at skabe læreprocesser med legekvaliteter i videregående uddannelse. Denne artikel undersøger derfor, hvordan rum, materialer og legende læreprocesser praktiseres og sammenfiltres i playlab. Vi iværksætter et post-humanistisk socio-materielt perspektiv og anvender begreber om sammenkastethed, sammenfiltring og scripting/descripting af rum, materialer og mennesker. Gennem kvalitative metoder, designundersøgelser og situationsanalyser viser vi, hvordan forskellige materialiteter træder frem og udfoldes som henholdsvis synlige, usynlige og foranderlige, og at det legende ligeledes kan optræde synligt og usynligt. Når praktiseringen af legende læreprocesser undersøges gennem disse socio-materielle perspektiver kan vi tydeliggøre hvordan læreprocesser med legekvaliteter opstår og praktiseres i et playlab, der til stadighed scriptes og descriptes i en sammenkastethed, hvor rum, materialer og legende læreprocesser sammenfiltres og kan skabe et aktivt læringsrum.
{"title":"Socio-materielle sammenfiltringer med legekvaliteter i playlab","authors":"Vibeke Schrøder, Helle Jørgensen, Helle Marie Skovbjerg","doi":"10.7146/lom.v15i26.133944","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.133944","url":null,"abstract":"I 2019 er der blevet etableret playlabs på alle danske lærer- og pædagoguddannelser, men få studier har undersøgt, hvordan rummets og materialernes betydning bidrager til at skabe læreprocesser med legekvaliteter i videregående uddannelse. Denne artikel undersøger derfor, hvordan rum, materialer og legende læreprocesser praktiseres og sammenfiltres i playlab. Vi iværksætter et post-humanistisk socio-materielt perspektiv og anvender begreber om sammenkastethed, sammenfiltring og scripting/descripting af rum, materialer og mennesker. Gennem kvalitative metoder, designundersøgelser og situationsanalyser viser vi, hvordan forskellige materialiteter træder frem og udfoldes som henholdsvis synlige, usynlige og foranderlige, og at det legende ligeledes kan optræde synligt og usynligt. Når praktiseringen af legende læreprocesser undersøges gennem disse socio-materielle perspektiver kan vi tydeliggøre hvordan læreprocesser med legekvaliteter opstår og praktiseres i et playlab, der til stadighed scriptes og descriptes i en sammenkastethed, hvor rum, materialer og legende læreprocesser sammenfiltres og kan skabe et aktivt læringsrum.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"87 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-14","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"132843590","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-11-29DOI: 10.7146/lom.v15i25.128569
S. B. Hansen
This paper proposes a set of conceptual underpinnings for understanding the conditions for civic participation. While the empirical research is not undertaken in this paper, an understanding of the conditions for, and partially, nature of, civic participation is required for finding out whether digitizing higher education is detrimental to civic virtues such as participation and courage. Based on examples of on-campus political action, the paper explicates three aspects of civic virtue: Firstly, an architectural aspect that can invite, bar or allow for political action, through sit-ins, barricades and the like. Secondly, a virtue-forming aspect, where forms of collective action can help foster virtues by encouraging or sanctioning certain kinds of action. Thirdly, an informational aspect, where the structure of brick-and-mortar campuses strengthens politically significant informational structures, allowing for both common knowledge and public signals (open spaces) and “closed curtains” enclave deliberations. In contrast with a range of recent attempts at resisting a decline narrative that point to changes in the nature of civic virtue with digitization, the paper concludes by using the three aspects to point to possibilities of identifying the same aspects of civic virtue online as can be found in a physical, campus setting.
{"title":"Digital idiocy in higher education: Mapping the challenge","authors":"S. B. Hansen","doi":"10.7146/lom.v15i25.128569","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i25.128569","url":null,"abstract":"\u0000This paper proposes a set of conceptual underpinnings for understanding the conditions for civic participation. While the empirical research is not undertaken in this paper, an understanding of the conditions for, and partially, nature of, civic participation is required for finding out whether digitizing higher education is detrimental to civic virtues such as participation and courage. Based on examples of on-campus political action, the paper explicates three aspects of civic virtue: Firstly, an architectural aspect that can invite, bar or allow for political action, through sit-ins, barricades and the like. Secondly, a virtue-forming aspect, where forms of collective action can help foster virtues by encouraging or sanctioning certain kinds of action. Thirdly, an informational aspect, where the structure of brick-and-mortar campuses strengthens politically significant informational structures, allowing for both common knowledge and public signals (open spaces) and “closed curtains” enclave deliberations. In contrast with a range of recent attempts at resisting a decline narrative that point to changes in the nature of civic virtue with digitization, the paper concludes by using the three aspects to point to possibilities of identifying the same aspects of civic virtue online as can be found in a physical, campus setting. \u0000","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"54 3","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-11-29","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114022849","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-10-03DOI: 10.7146/lom.v15i26.131971
C. Mortensen
Der opstår ofte et misforhold mellem vores opfattelse af journalistikkens samfundsrolle præget af idealistiske forestillinger og den faktiske journalistik, som vi møder i medierne. Artiklen præsenterer resultater fra et eksperiment i undervisningen, hvor dette misforhold blev adresseret via et digitalt spil på et kursus for bachelor-studerende. Der er tale om aktionsforskning, der teoretisk benytter en spilbaseret læring tilgang. Metodisk baserer artiklen sig på et mixed-method undersøgelsesdesign med kvantitative data fra to surveys samt kvalitative observationer fra selve undervisningen. Analysen viser, at de fleste studerende vurderer spillet som en konstruktiv læringsaktivitet, der har øget deres forståelse for kommercielle og praksis aspekter af journalistik. Desuden giver spillet anledning til transformational play, hvor studerende gennem rolletagning og perspektivskifte kan opnå en mere empatisk forståelse af rollen som nyhedsredaktør. Artiklen argumenterer for, at det er indsatsen værd at designe læringsspil og slutter af med at fremdrage de væsentligste erfaringer af eksperimentet for andre undervisere, der vil eksperimentere med at designe spilbaseret læring.
{"title":"Empati med nyhedsredaktøren","authors":"C. Mortensen","doi":"10.7146/lom.v15i26.131971","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.131971","url":null,"abstract":"Der opstår ofte et misforhold mellem vores opfattelse af journalistikkens samfundsrolle præget af idealistiske forestillinger og den faktiske journalistik, som vi møder i medierne. Artiklen præsenterer resultater fra et eksperiment i undervisningen, hvor dette misforhold blev adresseret via et digitalt spil på et kursus for bachelor-studerende. Der er tale om aktionsforskning, der teoretisk benytter en spilbaseret læring tilgang. Metodisk baserer artiklen sig på et mixed-method undersøgelsesdesign med kvantitative data fra to surveys samt kvalitative observationer fra selve undervisningen. Analysen viser, at de fleste studerende vurderer spillet som en konstruktiv læringsaktivitet, der har øget deres forståelse for kommercielle og praksis aspekter af journalistik. Desuden giver spillet anledning til transformational play, hvor studerende gennem rolletagning og perspektivskifte kan opnå en mere empatisk forståelse af rollen som nyhedsredaktør. Artiklen argumenterer for, at det er indsatsen værd at designe læringsspil og slutter af med at fremdrage de væsentligste erfaringer af eksperimentet for andre undervisere, der vil eksperimentere med at designe spilbaseret læring.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"32 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-10-03","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"114728897","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-08-22DOI: 10.7146/lom.v15i25.129148
Ronni Laursen
I denne artikel undersøger jeg skoleledernes handlinger ud fra de logikker, der kan identificeres, når en obligatorisk læringsplatform implementeres. Artiklen er baseret på 31 kvalitative interviews med forvaltningsmedarbejdere, skoleledere og lærere. Interviewene er foretaget på fire folkeskoler i tre kommuner. Teoretisk er artiklen informeret af Bourdieus begreber om felt og habitus. Analysernes resultater peger mod, at de interviewede skoleledere bruger meget tid på møder og administrativ praksis. Konsekvensen af det er, at skolelederne bevæger sig længere væk fra praksisfeltet. Samtidig formes skoleledernes habitus i lyset af styrings-logikkerne fra det bureaukratiske felt, hvilket betyder, at lederne reproducerer de logikker, som det bureaukratiske felt har omkring læringsplatformen i praksisfeltet. For at reproducere de logikker, der italesættes omkring læringsplatformen, eksempelvis logikkerne omkring øget evaluering og vidensdeling anvender skolelederne både hård- og blød magt. Skolelederens anvendelse af magt retter lærernes habitus mod de logikker, der produceres i praksisfeltet gennem læringsplatformen. Skoleledernes reproduktion af logikker fra det bureaukratiske felt genererer en række dilemmaer knyttet til praksisfeltet.
{"title":"Et Bourdieusk perspektiv på dilemmaer i kølevandet af skoleledernes implementering af en læringsplatform","authors":"Ronni Laursen","doi":"10.7146/lom.v15i25.129148","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i25.129148","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøger jeg skoleledernes handlinger ud fra de logikker, der kan identificeres, når en obligatorisk læringsplatform implementeres. Artiklen er baseret på 31 kvalitative interviews med forvaltningsmedarbejdere, skoleledere og lærere. Interviewene er foretaget på fire folkeskoler i tre kommuner. Teoretisk er artiklen informeret af Bourdieus begreber om felt og habitus. Analysernes resultater peger mod, at de interviewede skoleledere bruger meget tid på møder og administrativ praksis. Konsekvensen af det er, at skolelederne bevæger sig længere væk fra praksisfeltet. Samtidig formes skoleledernes habitus i lyset af styrings-logikkerne fra det bureaukratiske felt, hvilket betyder, at lederne reproducerer de logikker, som det bureaukratiske felt har omkring læringsplatformen i praksisfeltet. For at reproducere de logikker, der italesættes omkring læringsplatformen, eksempelvis logikkerne omkring øget evaluering og vidensdeling anvender skolelederne både hård- og blød magt. Skolelederens anvendelse af magt retter lærernes habitus mod de logikker, der produceres i praksisfeltet gennem læringsplatformen. Skoleledernes reproduktion af logikker fra det bureaukratiske felt genererer en række dilemmaer knyttet til praksisfeltet. ","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"7 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-22","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126033653","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-08-19DOI: 10.7146/lom.v15i26.130487
Marianne Riis, Stinus Storm Mikkelsen, T. Albrechtsen
Formålet med denne artikel er at bidrage teoretisk til videreudvikling af online-undervisning ved at præsentere og diskutere teorier om håb som mulige pædagogiske tilgange. Baggrunden herfor er hovedresultater fra en undersøgelse af online-undervisning på danske videregående uddannelser under corona-nedlukningen. Overordnet viste undersøgelsen, at der var udfordringer med at få denne form for undervisning til at fungere meningsfuldt. Anvendt som ekstrem case kan undersøgelsen sige noget om forskellige indlejrede udfordringer i online-undervisning, der blot blev tydeliggjort under nedlukningen. I artiklen fremhæves tre forskellige udfordringer, og der opstilles krav til hvordan uddannelsesteknologier fremadrettet kan og bør imødekomme en håbefuld pædagogik. Hovedpointen er, at håb kan udgøre et alternativ til en forenklet dikotomisk tilgang til feltet og dermed være med til at nuancere tilgangen til online-undervisning.
{"title":"Håbefuld pædagogik og online-undervisning på videregående uddannelser","authors":"Marianne Riis, Stinus Storm Mikkelsen, T. Albrechtsen","doi":"10.7146/lom.v15i26.130487","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.130487","url":null,"abstract":"Formålet med denne artikel er at bidrage teoretisk til videreudvikling af online-undervisning ved at præsentere og diskutere teorier om håb som mulige pædagogiske tilgange. Baggrunden herfor er hovedresultater fra en undersøgelse af online-undervisning på danske videregående uddannelser under corona-nedlukningen. Overordnet viste undersøgelsen, at der var udfordringer med at få denne form for undervisning til at fungere meningsfuldt. Anvendt som ekstrem case kan undersøgelsen sige noget om forskellige indlejrede udfordringer i online-undervisning, der blot blev tydeliggjort under nedlukningen. I artiklen fremhæves tre forskellige udfordringer, og der opstilles krav til hvordan uddannelsesteknologier fremadrettet kan og bør imødekomme en håbefuld pædagogik. Hovedpointen er, at håb kan udgøre et alternativ til en forenklet dikotomisk tilgang til feltet og dermed være med til at nuancere tilgangen til online-undervisning.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"83 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-08-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134538402","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-13DOI: 10.7146/lom.v15i25.128834
J. Hansen
Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske onlinekonferencer og særligt hvilken rolle chatfora spiller. Artiklen redegør for tre generationer af akademiske konferenceformatet, det traditionelle fysiske format, det hybride twitterformat og nu onlinekonferencens chatformatet. Chatformatet skaber på den ene side nye muligheder for augmenteret deltagelse under konferencepræsentationer, og på den anden side en risiko for at afkobles konferencens faglige præsentation. Artiklen bygger på en dokument- og kommunikationsanalyse af chatforummet i forbindelse med Networked Learning Conference 2020 og keynote Rikke Toft Nørgårds præsentation. Gennem præsentationen blev der kommunikeret 151 chat beskeder distribueret mellem 34 deltagere. Chatforumet som kommunikationsmiljø og distribution af chatposts undersøges i artiklen på grundlag af teori om forskningskommunikation (Luhmann 2000) og kommunikationsmodi (Sandvik 2018)- Undersøgelsen har hensigt at synliggøre deltagernes forskellige deltagelsesformer: deltagelsesformer: komposition, samarbejde, deltagelse, indholdskuratering og medskabelse. Artiklen afsluttes med formulering af nogle guidelines til, hvordan man kan håndtere de dilemmafyldte deltagesesformer ved onlinekonferencer.
{"title":"The only thing I’m getting is the chat","authors":"J. Hansen","doi":"10.7146/lom.v15i25.128834","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i25.128834","url":null,"abstract":"Formålet med artiklen er at undersøge hvilke dilemmaer der er ved deltagelsen i akademiske onlinekonferencer og særligt hvilken rolle chatfora spiller. Artiklen redegør for tre generationer af akademiske konferenceformatet, det traditionelle fysiske format, det hybride twitterformat og nu onlinekonferencens chatformatet. Chatformatet skaber på den ene side nye muligheder for augmenteret deltagelse under konferencepræsentationer, og på den anden side en risiko for at afkobles konferencens faglige præsentation. Artiklen bygger på en dokument- og kommunikationsanalyse af chatforummet i forbindelse med Networked Learning Conference 2020 og keynote Rikke Toft Nørgårds præsentation. Gennem præsentationen blev der kommunikeret 151 chat beskeder distribueret mellem 34 deltagere. Chatforumet som kommunikationsmiljø og distribution af chatposts undersøges i artiklen på grundlag af teori om forskningskommunikation (Luhmann 2000) og kommunikationsmodi (Sandvik 2018)- Undersøgelsen har hensigt at synliggøre deltagernes forskellige deltagelsesformer: deltagelsesformer: komposition, samarbejde, deltagelse, indholdskuratering og medskabelse. Artiklen afsluttes med formulering af nogle guidelines til, hvordan man kan håndtere de dilemmafyldte deltagesesformer ved onlinekonferencer.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"37 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122149396","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Erfaringsbaserede kollaborative læringsformer (ECL) som udtrykt i problembaseret læring, refleksiv praksislæring, case-baseret læring og hacker-pædagogik bidrager til udvikling af kompetencer, som er centrale for udvikling af praksis og erhverv. En stor del af undervisningen på de videregående uddannelser og efter-videreuddannelser er i de seneste år, og især under Covid19, omlagt til digitale forløb eller delvist digitale, blendede og hybride former. Der mangler dog viden om, hvad denne omlægning betyder for mere erfaringsbaserede og kollaborative læringsforløb og hvilke dilemmaer, der kan opstå i forsøget på at oversætte og transformere denne type af læring til digitale forløb på læringsplatforme. Derfor undersøger og konceptualiserer denne artikel, hvad der karakteriserer ECL forløb og hvilke dilemmaer, der opstår, når ECL transformeres til digitale undervisningsformater, på baggrund af forsknings- og udviklingsprojektet ‘Unified platform For Learning and Development’ (UnFoLD). På baggrund af en analyse af projektets ecosystemer beskrives hvilke dilemmaer en transformation af ECL til digitale platformsløsninger skaber. På den baggrund gives et bud på tre dilemmaer, henholdsvis dilemmaet mellem design af lærerprocesser og ikke kun system, envisioning som metodik til at forstå og arbejde med systemets hierarki og automatiseret kvalitative feedback. Der redegøres for hvorledes disse dilemmaer kan imødegås gennem envisioning og en fokuseret designproces.
{"title":"Dilemmaer i translation og transformation af erfaringsbaserede kollaborative læringsformer til digitale læringsplatforme","authors":"Camilla Gyldendahl Jensen, Susanne Dau, Nicolaj Riise Clausen, Thomas Ryberg, Lykke Brogaard bertel","doi":"10.7146/lom.v15i25.128542","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i25.128542","url":null,"abstract":"Erfaringsbaserede kollaborative læringsformer (ECL) som udtrykt i problembaseret læring, refleksiv praksislæring, case-baseret læring og hacker-pædagogik bidrager til udvikling af kompetencer, som er centrale for udvikling af praksis og erhverv. En stor del af undervisningen på de videregående uddannelser og efter-videreuddannelser er i de seneste år, og især under Covid19, omlagt til digitale forløb eller delvist digitale, blendede og hybride former. Der mangler dog viden om, hvad denne omlægning betyder for mere erfaringsbaserede og kollaborative læringsforløb og hvilke dilemmaer, der kan opstå i forsøget på at oversætte og transformere denne type af læring til digitale forløb på læringsplatforme. Derfor undersøger og konceptualiserer denne artikel, hvad der karakteriserer ECL forløb og hvilke dilemmaer, der opstår, når ECL transformeres til digitale undervisningsformater, på baggrund af forsknings- og udviklingsprojektet ‘Unified platform For Learning and Development’ (UnFoLD). På baggrund af en analyse af projektets ecosystemer beskrives hvilke dilemmaer en transformation af ECL til digitale platformsløsninger skaber. På den baggrund gives et bud på tre dilemmaer, henholdsvis dilemmaet mellem design af lærerprocesser og ikke kun system, envisioning som metodik til at forstå og arbejde med systemets hierarki og automatiseret kvalitative feedback. Der redegøres for hvorledes disse dilemmaer kan imødegås gennem envisioning og en fokuseret designproces.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"86 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133305196","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2022-06-11DOI: 10.7146/lom.v15i25.128503
A. Tamborg, Mathias Lund Schjøtz, Anne Brøndum Andersen, Benjamin Brink Allsopp
Denne artikel studerer paradokset i, at mere end halvdelen af lærere oplever et misforhold mellem den efteruddannelse, de får, og deres oplevede behov, selvom der er konsensus om, at det er vigtigt at tilpasse indholdet til lokal praksis. Vi hævder, at dette paradoks fortsat eksisterer på grund af mangel på metoder til at indsamle og aggregere behov udtrykt af mange lærere. Artiklen adresserer dette paradoks ved at bruge directed acyclic graphs (DAG’s) til at repræsentere 17 danske læreres efterspurgte indhold til efteruddannelse i digital underviserkompetencer. Vi undersøger, hvordan DAG’en blev brugt og opfattet som redskab til kursusdesignere i udvikling af et konkret efteruddannelsestilbud. Undersøgelsen viser, at DAG’en tilvejebragte vigtige indsigter ved deres valg af indhold, der skulle inkluderes i efteruddannelsestilbudet. Begrænsninger omfattede en opfattet forpligtelse til at bruge al information i DAG'en og en følelse af ikke at have indsigt i lærernes affektive forholdemåder til indholdet i DAG'en.
{"title":"Mapping what matters – an approach to determine curriculum content of in-service teacher training","authors":"A. Tamborg, Mathias Lund Schjøtz, Anne Brøndum Andersen, Benjamin Brink Allsopp","doi":"10.7146/lom.v15i25.128503","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i25.128503","url":null,"abstract":"Denne artikel studerer paradokset i, at mere end halvdelen af lærere oplever et misforhold mellem den efteruddannelse, de får, og deres oplevede behov, selvom der er konsensus om, at det er vigtigt at tilpasse indholdet til lokal praksis. Vi hævder, at dette paradoks fortsat eksisterer på grund af mangel på metoder til at indsamle og aggregere behov udtrykt af mange lærere. Artiklen adresserer dette paradoks ved at bruge directed acyclic graphs (DAG’s) til at repræsentere 17 danske læreres efterspurgte indhold til efteruddannelse i digital underviserkompetencer. Vi undersøger, hvordan DAG’en blev brugt og opfattet som redskab til kursusdesignere i udvikling af et konkret efteruddannelsestilbud. Undersøgelsen viser, at DAG’en tilvejebragte vigtige indsigter ved deres valg af indhold, der skulle inkluderes i efteruddannelsestilbudet. Begrænsninger omfattede en opfattet forpligtelse til at bruge al information i DAG'en og en følelse af ikke at have indsigt i lærernes affektive forholdemåder til indholdet i DAG'en.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"694 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-06-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122967580","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：