首页 > 最新文献

Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)最新文献

英文 中文
Data literacy som en sammensat kompetence
Pub Date : 2019-01-08 DOI: 10.7146/LOM.V11I19.104025
Francesco Caviglia, Alex Young Pedersen
Data literacy defineres som en sammensat kompetence i spændingsfeltet mellem kompetencer i statistik samt datavisualisering og mere overordnede dispositioner og kompetencer i at undersøge problemer og søge løsninger ved hjælp af data. Data literacy foreslås derfor som et element i digitale dannelse, der flytter grænsen ift. hvad det betyder at være ‘dannet’ i informationssamfundet. Artiklen forsøger at besvare spørgsmålet om hvorvidt idealet om en ‘citizen data scientist’ - eller datakyndig medborger - er en realistik rollemodel, som med fordel kan inddrages i undervisning, eller om data science udelukkende er et domæne for specialister? Med udgangspunkt i eksempler af ressourcer og praksisser, som kræver data literacy, men samtidig understøtter tilegnelse af samme, argumenterer artiklen for at data literacy bedst defineres som en sammensat kompetence, der først og fremmest kan tilskrives et undersøgende praksisfællesskab frem for en enkelte individ. Definitionen kalder derfor på nye samarbejder mellem faglige områder samt arbejdsformer, som kan integrere forskellige kompetencetyper og -niveauer på tværs af fag.
{"title":"Data literacy som en sammensat kompetence","authors":"Francesco Caviglia, Alex Young Pedersen","doi":"10.7146/LOM.V11I19.104025","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V11I19.104025","url":null,"abstract":"Data literacy defineres som en sammensat kompetence i spændingsfeltet mellem kompetencer i statistik samt datavisualisering og mere overordnede dispositioner og kompetencer i at undersøge problemer og søge løsninger ved hjælp af data. Data literacy foreslås derfor som et element i digitale dannelse, der flytter grænsen ift. hvad det betyder at være ‘dannet’ i informationssamfundet. Artiklen forsøger at besvare spørgsmålet om hvorvidt idealet om en ‘citizen data scientist’ - eller datakyndig medborger - er en realistik rollemodel, som med fordel kan inddrages i undervisning, eller om data science udelukkende er et domæne for specialister? Med udgangspunkt i eksempler af ressourcer og praksisser, som kræver data literacy, men samtidig understøtter tilegnelse af samme, argumenterer artiklen for at data literacy bedst defineres som en sammensat kompetence, der først og fremmest kan tilskrives et undersøgende praksisfællesskab frem for en enkelte individ. Definitionen kalder derfor på nye samarbejder mellem faglige områder samt arbejdsformer, som kan integrere forskellige kompetencetyper og -niveauer på tværs af fag.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"17 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-01-08","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116678805","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Digital dannelse på højskolen
Pub Date : 2018-12-17 DOI: 10.7146/LOM.V11I19.103096
Gunver Majgaard
Artiklen præsenterer et læringsdesign, som bidrager med at undersøge, hvordan man kan arbejde med digital dannelse igennem design af robotter og spil i en dansk højskolekontekst.I efteråret 2017 etableredes et teknologispor på Askov højskole. Teknologisporet består af to linjefag: ”Game design” og ”Robotter”. De to linjefag er forbundet af et fælles fag i programmering.Grunden til, at teknologisporet etableredes, var flerfoldigt. Vi vil gerne understøtte udvikling af de unge højskoleelevers digitale dannelse og herunder deres forståelse af hverdagenes teknologier. Artiklen præsenterer forskellige aspekter af digital dannelse i relation til eksempler fra teknologisporet.Derudover introducerer artiklen en tredelt model for digital dannelse fra en designvinkel. De tre niveauer: 1) Teknikken, som omhandler konkret anvendelse og forståelse af teknologien fx programmering, test og fejlfinding; 2) Praksisfællesskabet, som omfatter aktiv deltagelse i et fagligt fællesskab omkring design af ny teknologi; 3) Transformationslaget, som omfatter innovation og kritisk tænkning med udgangspunkt i ens personlige ståsted. 
文章介绍了一种学习设计,有助于探索如何在丹麦民间高中背景下,通过设计机器人和游戏来开展数字教育。2017年秋季,阿斯科夫民间高中开设了技术课程。技术轨道由两个专业课程组成:"游戏设计 "和 "机器人"。这两个专业通过一门共同的编程课程连接起来。"设立技术轨道的原因是多方面的。我们希望支持青年学生数字素养的发展,包括他们对日常技术的理解。本文结合技术轨道的实例介绍了数字素养的不同方面,并从设计的角度介绍了数字素养的三个层次模型。这三个层次是:1)技术,涉及技术的具体使用和理解,如编程、测试和故障排除;2)实践社区,包括积极参与围绕新技术设计的专业社区;3)转换层,包括基于个人立场的创新和批判性思维。
{"title":"Digital dannelse på højskolen","authors":"Gunver Majgaard","doi":"10.7146/LOM.V11I19.103096","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V11I19.103096","url":null,"abstract":"Artiklen præsenterer et læringsdesign, som bidrager med at undersøge, hvordan man kan arbejde med digital dannelse igennem design af robotter og spil i en dansk højskolekontekst.I efteråret 2017 etableredes et teknologispor på Askov højskole. Teknologisporet består af to linjefag: ”Game design” og ”Robotter”. De to linjefag er forbundet af et fælles fag i programmering.Grunden til, at teknologisporet etableredes, var flerfoldigt. Vi vil gerne understøtte udvikling af de unge højskoleelevers digitale dannelse og herunder deres forståelse af hverdagenes teknologier. Artiklen præsenterer forskellige aspekter af digital dannelse i relation til eksempler fra teknologisporet.Derudover introducerer artiklen en tredelt model for digital dannelse fra en designvinkel. De tre niveauer: 1) Teknikken, som omhandler konkret anvendelse og forståelse af teknologien fx programmering, test og fejlfinding; 2) Praksisfællesskabet, som omfatter aktiv deltagelse i et fagligt fællesskab omkring design af ny teknologi; 3) Transformationslaget, som omfatter innovation og kritisk tænkning med udgangspunkt i ens personlige ståsted. ","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"2 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-12-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"128963163","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Course designs in Meebook’s course builder: analysis of 102 course designs Meebook课程构建器中的课程设计:102个课程设计分析
Pub Date : 2018-10-25 DOI: 10.7146/lom.v10i18.97399
Stefan Ting Graf, S. T. Gissel, Marie Falkesgaard Slot
In this article, we present the first systematic study of how teachers design courses in the newly implemented digital learning platforms in Denmark. The study is based on the collection and double coding of the 102 most downloaded course designs in the learning platform Meebook. The descriptive data is analysed in the light of Meebook’s affordances, previous research and didactical theory. Our analysis focusses on the three main intentions of the introduction of learning platforms for K9-schools. This concerns firstly the use of learning objectives and their assessment, secondly the use of the platform in relation to the intention of sharing teacher-created course designs and thirdly the question of how teachers deal with the integration of multimodal learning materials in the course design. On one hand, the course builder in Meebook seems to affect teachers’ course designs strongly, and on the other hand, the course builder does not facilitate didactical reasoning and coherence. The results of the study have potential implications for platform designers, local school authorities and headmasters who deal with the implementation of platforms as well as teachers that daily use such course builders for teaching and the students’ learning.
在本文中,我们首次对丹麦新实施的数字学习平台中教师如何设计课程进行了系统研究。本研究基于对学习平台Meebook中102个下载量最大的课程设计进行收集和双编码。根据Meebook的启示、前人的研究和教学理论对描述性数据进行分析。我们的分析主要集中在为9年级学校引入学习平台的三个主要意图上。这首先涉及到学习目标的使用及其评估,其次涉及到平台的使用与分享教师创建的课程设计的意图有关,第三是教师如何在课程设计中处理多模态学习材料的整合问题。一方面,Meebook中的课程构建器似乎对教师的课程设计影响很大,另一方面,课程构建器不利于教学推理和连贯。该研究的结果对平台设计者、当地学校当局和处理平台实施的校长以及每天使用这些课程构建器进行教学和学生学习的教师具有潜在的影响。
{"title":"Course designs in Meebook’s course builder: analysis of 102 course designs","authors":"Stefan Ting Graf, S. T. Gissel, Marie Falkesgaard Slot","doi":"10.7146/lom.v10i18.97399","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v10i18.97399","url":null,"abstract":"In this article, we present the first systematic study of how teachers design courses in the newly implemented digital learning platforms in Denmark. The study is based on the collection and double coding of the 102 most downloaded course designs in the learning platform Meebook. The descriptive data is analysed in the light of Meebook’s affordances, previous research and didactical theory. Our analysis focusses on the three main intentions of the introduction of learning platforms for K9-schools. This concerns firstly the use of learning objectives and their assessment, secondly the use of the platform in relation to the intention of sharing teacher-created course designs and thirdly the question of how teachers deal with the integration of multimodal learning materials in the course design. On one hand, the course builder in Meebook seems to affect teachers’ course designs strongly, and on the other hand, the course builder does not facilitate didactical reasoning and coherence. The results of the study have potential implications for platform designers, local school authorities and headmasters who deal with the implementation of platforms as well as teachers that daily use such course builders for teaching and the students’ learning.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"6 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-10-25","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131072639","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 1
Digital literacy - a qualitative systematic review 数字素养——一个定性的系统评价
Pub Date : 2018-10-13 DOI: 10.7146/lom.v11i19.103472
A. Tamborg, Jonas Dreyøe, Simon Skov Fougt
Based on searches in Academic Search Premier, ERIC, SCOPUS and ORIA the paper reviews a total of 55 papers, this paper presents a review of how digital literacy is defined, interpreted and used in the research literature in the context of primary/elementary education. The paper identifies that digital literacy both are interpreted as the skills, knowledge and reflective practical abilities needed to be digitally literate, and as an emergent empirical phenomenon that needs to studied exploratively. Further, we identify that digital literacy is studied within various theoretical perspectives which imply many different interpretations of how it should be studied and that studies often lack a definition of what is meant by digital literacy. Conclusively, it is argued that there are important potentials in maintaining the broadness of how digital literacy can be defined, used and interpreted, but what rigorous explanations of how it is used in the given study is required for the broadness of the concept to be an asset.
基于在Academic Search Premier、ERIC、SCOPUS和ORIA中的搜索,本文回顾了总共55篇论文,本文介绍了如何在小学/基础教育背景下的研究文献中定义、解释和使用数字素养。本文认为,数字素养既可以理解为数字素养所需的技能、知识和反思性实践能力,也可以理解为一种需要探索性研究的新兴经验现象。此外,我们发现数字素养是在不同的理论视角下进行研究的,这意味着对如何研究数字素养有许多不同的解释,而且研究往往缺乏对数字素养含义的定义。最后,本文认为,保持数字素养如何定义、使用和解释的广泛性具有重要的潜力,但需要对如何在给定研究中使用它进行严格的解释,才能使这一概念的广泛性成为一种资产。
{"title":"Digital literacy - a qualitative systematic review","authors":"A. Tamborg, Jonas Dreyøe, Simon Skov Fougt","doi":"10.7146/lom.v11i19.103472","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.103472","url":null,"abstract":"Based on searches in Academic Search Premier, ERIC, SCOPUS and ORIA the paper reviews a total of 55 papers, this paper presents a review of how digital literacy is defined, interpreted and used in the research literature in the context of primary/elementary education. The paper identifies that digital literacy both are interpreted as the skills, knowledge and reflective practical abilities needed to be digitally literate, and as an emergent empirical phenomenon that needs to studied exploratively. Further, we identify that digital literacy is studied within various theoretical perspectives which imply many different interpretations of how it should be studied and that studies often lack a definition of what is meant by digital literacy. Conclusively, it is argued that there are important potentials in maintaining the broadness of how digital literacy can be defined, used and interpreted, but what rigorous explanations of how it is used in the given study is required for the broadness of the concept to be an asset.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-10-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116631717","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 3
Online med omtanke - – Hvordan læremidler kan fremme folkeskoleelevers kommunikationskritiske kompetence
Pub Date : 2018-10-12 DOI: 10.7146/LOM.V11I19.104797
Hildegunn Johannesen, Lene Illum Skov, T. Albrechtsen
Formålet med artiklen er at diskutere, hvordan man kan designe et didaktisk læremiddel til folkeskolens ældste klasser,  der har til hensigt at fremme elevernes digitale dannelse. Diskussionen tager udgangspunkt i et nyudviklet og frit tilgængeligt digitalt læremiddel kaldet Omtanke Online (omtankeonline.dk).  I artiklen benyttes to analytiske begreber til at beskrive den didaktiske intention med læremidlet. Det drejer sig på den ene side om ønsket om at fremme elevernes kommunikationskritiske kompetencer (Bundsgaard et al., 2013) og på den anden side om at forebygge, at der sker en moralsk afkobling (Bandura, 2016) i elevernes internetbrug. I artiklen diskuteres sammenhængen mellem  læremidlets vidensdesign og læringsdesign (Hansen, 2010) med de samfundsmæssige udfordringer, som læremidlet ønsker at adressere i form af elevernes opførsel  som både forbrugere og og producenter af indhold på internettet.
本文旨在讨论如何为小学和初中学生设计一种旨在提高学生数字素养的教学辅助工具。讨论基于一个新开发的免费数字教学工具,名为 Omtanke Online (omtankeonline.dk)。 文章使用了两个分析概念来描述该学习资源的教学意图。这两个概念一方面是希望提高学生的批判性交流技能(Bundsgaard et al.文章讨论了学习材料的知识设计和学习设计(Hansen,2010)与学习材料希望解决的社会挑战之间的联系,即学生作为互联网内容的消费者和生产者的行为。
{"title":"Online med omtanke - – Hvordan læremidler kan fremme folkeskoleelevers kommunikationskritiske kompetence","authors":"Hildegunn Johannesen, Lene Illum Skov, T. Albrechtsen","doi":"10.7146/LOM.V11I19.104797","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V11I19.104797","url":null,"abstract":"Formålet med artiklen er at diskutere, hvordan man kan designe et didaktisk læremiddel til folkeskolens ældste klasser,  der har til hensigt at fremme elevernes digitale dannelse. Diskussionen tager udgangspunkt i et nyudviklet og frit tilgængeligt digitalt læremiddel kaldet Omtanke Online (omtankeonline.dk).  I artiklen benyttes to analytiske begreber til at beskrive den didaktiske intention med læremidlet. Det drejer sig på den ene side om ønsket om at fremme elevernes kommunikationskritiske kompetencer (Bundsgaard et al., 2013) og på den anden side om at forebygge, at der sker en moralsk afkobling (Bandura, 2016) i elevernes internetbrug. I artiklen diskuteres sammenhængen mellem  læremidlets vidensdesign og læringsdesign (Hansen, 2010) med de samfundsmæssige udfordringer, som læremidlet ønsker at adressere i form af elevernes opførsel  som både forbrugere og og producenter af indhold på internettet.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"273 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-10-12","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125728131","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Learning Anatomy with Augmented Reality 用增强现实学习解剖学
Pub Date : 2018-03-13 DOI: 10.21125/EDULEARN.2018.0445
Cita Nørgård, L. O’Neill, Kurt Gammelgaard Nielsen, Søren Holm Juul, J. Chemnitz
An Augmented Reality (AR) application was developed to help students at SDU to learn the anatomy of the human body (mediastinum). This research project intended to evaluate whether AR strengthened the students’ self-efficacy and motivation, improved learning, and provided a good learning experience. This study focusses on how AR can help students to translate two-dimensional into three-dimensional understanding and evaluates formats of the app (the use of quizzes) together with the didactic design of the teaching sessions with AR. The objectives were to examine A. the effectiveness of using AR on student’s short, long term, and transfer learning outcome compared with traditional teaching, B. the effect of quizzes, and C. app design in relation to didactic design. In the AR world students saw a standardized hologram body combined with selected images from a computed tomography (CT) scan. The CT images were presented at the proper spatial positions in a hologram body. The user could select which structures to be shown at the body (e.g. skin, the vascular system, etc.). They could approach the body, circumvent it, study structures in details and compare the concurrent presentation with the different CT images. During class one group received traditional teaching and two groups studied CT scans in Augmented Reality. One AR-group complemented the AR app with quiz questions and received corrective feedback. The other AR group did not use quiz questions but studied content on their own hand. A teacher was present and ready to help students in all groups. The aim of this paper is to share lessons learned from this intervention and suggest solutions for app design and learning design to facilitate deeper learning processes and scaffold learners’ needs with AR as a learning resource.
一款增强现实(AR)应用程序被开发出来,以帮助SDU的学生学习人体解剖学(纵隔)。本研究项目旨在评估AR是否增强了学生的自我效能感和动机,改善了学习,并提供了良好的学习体验。本研究侧重于AR如何帮助学生将二维理解转化为三维理解,并评估应用程序的格式(测验的使用)以及AR教学课程的教学设计。目的是检查A.与传统教学相比,使用AR对学生的短期、长期和迁移学习结果的有效性;B.测验的效果;C.与教学设计相关的应用程序设计。在增强现实世界中,学生们看到了一个标准化的全息图身体,结合了计算机断层扫描(CT)扫描的选定图像。将CT图像呈现在全息体的适当空间位置上。用户可以选择在身体上显示哪些结构(如皮肤、血管系统等)。他们可以接近身体,绕过它,详细研究结构,并将并发表现与不同的CT图像进行比较。在课堂上,一组接受传统教学,两组接受增强现实技术的CT扫描。一个AR小组用测试问题补充AR应用程序,并收到纠正反馈。另一个AR组没有使用测试问题,而是自己学习内容。一位老师在场,随时准备帮助所有小组的学生。本文的目的是分享从这种干预中吸取的经验教训,并为应用程序设计和学习设计提出解决方案,以促进更深入的学习过程,并将AR作为学习资源来满足学习者的需求。
{"title":"Learning Anatomy with Augmented Reality","authors":"Cita Nørgård, L. O’Neill, Kurt Gammelgaard Nielsen, Søren Holm Juul, J. Chemnitz","doi":"10.21125/EDULEARN.2018.0445","DOIUrl":"https://doi.org/10.21125/EDULEARN.2018.0445","url":null,"abstract":"An Augmented Reality (AR) application was developed to help students at SDU to learn the anatomy of the human body (mediastinum). This research project intended to evaluate whether AR strengthened the students’ self-efficacy and motivation, improved learning, and provided a good learning experience. \u0000This study focusses on how AR can help students to translate two-dimensional into three-dimensional understanding and evaluates formats of the app (the use of quizzes) together with the didactic design of the teaching sessions with AR. The objectives were to examine A. the effectiveness of using AR on student’s short, long term, and transfer learning outcome compared with traditional teaching, B. the effect of quizzes, and C. app design in relation to didactic design. \u0000In the AR world students saw a standardized hologram body combined with selected images from a computed tomography (CT) scan. The CT images were presented at the proper spatial positions in a hologram body. The user could select which structures to be shown at the body (e.g. skin, the vascular system, etc.). They could approach the body, circumvent it, study structures in details and compare the concurrent presentation with the different CT images. \u0000During class one group received traditional teaching and two groups studied CT scans in Augmented Reality. One AR-group complemented the AR app with quiz questions and received corrective feedback. The other AR group did not use quiz questions but studied content on their own hand. A teacher was present and ready to help students in all groups. \u0000The aim of this paper is to share lessons learned from this intervention and suggest solutions for app design and learning design to facilitate deeper learning processes and scaffold learners’ needs with AR as a learning resource.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"36 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-03-13","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117159622","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 10
Formativ evaluering med IT-systemet Peergrade 利用 Peergrade 信息技术系统进行形成性评价
Pub Date : 2018-01-26 DOI: 10.7146/LOM.V10I18.103307
Troels Fibæk Bertel, Tina Øllgaard Bentzen
Der er i de senere år kommet et øget fokus på værdien af formativ evaluering på universiteterne, men dette til trods evalueres de studerendes præstationer fortsat overvejende summativt gennem eksaminer. Nye online læringssystemer, som bl.a. slår sig op på at kunne styrke feedback til de studerende og spare ressourcer for underviseren, synes lovende i forhold til at understøtte formativ evaluering. Denne artikel undersøger potentialer og begrænsninger ved at anvende et system af denne type, Peergrade, til formativ evaluering i universitetsundervisning. Metodisk er artiklen inspireret af aktionsforskning og baseret på et komparativt casestudie, hvor Peergrade afprøves og evalueres på to humanistiske og samfundsfaglige universitetskurser. På baggrund af afprøvningen konkluderer artiklen, at der er et potentiale knyttet til brugen af Peergrade, der dels kan afhjælpe nogle af de logistiske udfordringer, der kan være forbundet med feedbackprocesser, og dels kan understøtte læring gennem brugen af formativ evaluering under anvendelse af peer-feedback og rubrics. Samtidig peger studiet på, at brugen af systemet kræver en større investering af ressourcer i planlægning, facilitering og koordinering for, at de studerende får udbytte af forløbet.
近年来,大学越来越重视形成性评价的价值,但尽管如此,学生的表现仍主要通过考试进行终结性评价。新的在线学习系统声称可以加强对学生的反馈,并为教师节省资源,在支持形成性评价方面似乎大有可为。本文探讨了在大学教学中使用 Peergrade 这类系统进行形成性评价的潜力和局限性。在方法论上,文章受到行动研究的启发,并基于一项比较案例研究,在人文和社会科学的两门大学课程中试用和评估了 Peergrade。根据试用情况,文章得出结论认为,使用 Peergrade 有可能减轻与反馈过程相关的一些后勤挑战,并通过使用同伴反馈和评分标准进行形成性评估来支持学习。同时,研究指出,使用该系统需要在规划、促进和协调方面投入更多资源,以便学生从该方案中受益。
{"title":"Formativ evaluering med IT-systemet Peergrade","authors":"Troels Fibæk Bertel, Tina Øllgaard Bentzen","doi":"10.7146/LOM.V10I18.103307","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V10I18.103307","url":null,"abstract":"Der er i de senere år kommet et øget fokus på værdien af formativ evaluering på universiteterne, men dette til trods evalueres de studerendes præstationer fortsat overvejende summativt gennem eksaminer. Nye online læringssystemer, som bl.a. slår sig op på at kunne styrke feedback til de studerende og spare ressourcer for underviseren, synes lovende i forhold til at understøtte formativ evaluering. Denne artikel undersøger potentialer og begrænsninger ved at anvende et system af denne type, Peergrade, til formativ evaluering i universitetsundervisning. Metodisk er artiklen inspireret af aktionsforskning og baseret på et komparativt casestudie, hvor Peergrade afprøves og evalueres på to humanistiske og samfundsfaglige universitetskurser. På baggrund af afprøvningen konkluderer artiklen, at der er et potentiale knyttet til brugen af Peergrade, der dels kan afhjælpe nogle af de logistiske udfordringer, der kan være forbundet med feedbackprocesser, og dels kan understøtte læring gennem brugen af formativ evaluering under anvendelse af peer-feedback og rubrics. Samtidig peger studiet på, at brugen af systemet kræver en større investering af ressourcer i planlægning, facilitering og koordinering for, at de studerende får udbytte af forløbet.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"111 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2018-01-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133784456","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 1
At lære at reflektere
Pub Date : 2017-12-01 DOI: 10.7146/LOM.V12I21.102869
Betina Leth Leth, Bente Riis, Lillian Buus
Denne artikel belyser hvordan kliniske vejledere inden for det sundhedsfaglige felt kan stimuleres til at reflektere over egen praksis ved at anvende simulering. Formålet har været at undersøge, hvorvidt der skabes refleksion og i særdeleshed 2. ordens refleksion, når refleksionsprocessen understøttes af teknologi. Artiklen er udsprunget af et følgeforskningsprojekt, som ser på ibrugtagningen af et simulationsprogram, som faciliterer refleksion. Gennem analyse af observationer, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews belyses en række didaktiske overvejelser. I artiklen konkluderes det, at anvendelsen af teknologi giver mulighed for at arbejde på et individuelt niveau, i eget tempo samt gentage efter behov. Ligeledes skabes mulighed for visualisering og dermed en oplevelsesorienteret og spejlende tilgang til læring. Yderlig har analysen vist at forstyrrelser er nødvendige for at skabe 2. ordens refleksion, hvilket viser sig svært for de kliniske vejledere, men at teknologien og den efterfølgende debriefinger understøtter denne proces. Dog konkluderes det også, at simulationsprocessen igangsætter forskellige refleksionsformer, og at nogle af refleksionsformerne i sig selv kan fungere som barriere for 2. orden refleksion.  Sidst men ikke mindst kan teknologi være med til at sikre, at alle er aktive og deltagende.
{"title":"At lære at reflektere","authors":"Betina Leth Leth, Bente Riis, Lillian Buus","doi":"10.7146/LOM.V12I21.102869","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.102869","url":null,"abstract":"Denne artikel belyser hvordan kliniske vejledere inden for det sundhedsfaglige felt kan stimuleres til at reflektere over egen praksis ved at anvende simulering. Formålet har været at undersøge, hvorvidt der skabes refleksion og i særdeleshed 2. ordens refleksion, når refleksionsprocessen understøttes af teknologi. Artiklen er udsprunget af et følgeforskningsprojekt, som ser på ibrugtagningen af et simulationsprogram, som faciliterer refleksion. Gennem analyse af observationer, spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterviews belyses en række didaktiske overvejelser. I artiklen konkluderes det, at anvendelsen af teknologi giver mulighed for at arbejde på et individuelt niveau, i eget tempo samt gentage efter behov. Ligeledes skabes mulighed for visualisering og dermed en oplevelsesorienteret og spejlende tilgang til læring. Yderlig har analysen vist at forstyrrelser er nødvendige for at skabe 2. ordens refleksion, hvilket viser sig svært for de kliniske vejledere, men at teknologien og den efterfølgende debriefinger understøtter denne proces. Dog konkluderes det også, at simulationsprocessen igangsætter forskellige refleksionsformer, og at nogle af refleksionsformerne i sig selv kan fungere som barriere for 2. orden refleksion.  Sidst men ikke mindst kan teknologi være med til at sikre, at alle er aktive og deltagende.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"54 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2017-12-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122046345","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Assistive learning technologies for learners with ADHD and ASD ADHD和ASD学习者的辅助学习技术
Pub Date : 2017-05-01 DOI: 10.7146/LOM.V11I19.109755
Hanne Voldborg, R. Jensen
This literature review was a part of a research project investigating how technologies can be utilised to support learners with developmental and attention deficit to be included in mainstream learning contexts.  The review contains research within the field of assistive learning technologies for learners with Attention Deficit Hyperactivity Disorder and Autism Spectrum Disorder from 2006 to 2016. The review is conducted, by using systematic and qualitative academically acknowledged literature search methods. Seven categories of technology-based interventions are recognised from current research, where technologies have been used to support: 1) memory disabilities and/or brain training, 2) increasing focusing attention, 3) time and task management, 4) communication, 5) reading, writing, language and literacy skills, 6) changing behaviour and 7) group work and collaboration. The results indicate that the overall findings of the rendered studies present mixed conclusions. The review calls for more research in a mainstream learning context with a universal design for learning approach.
这篇文献综述是一个研究项目的一部分,该项目调查了如何利用技术来支持有发育缺陷和注意力缺陷的学习者融入主流学习环境。该综述包含了2006年至2016年期间针对注意力缺陷多动障碍和自闭症谱系障碍学习者的辅助学习技术领域的研究。本综述采用系统、定性的学术公认的文献检索方法进行。从目前的研究中可以看出,基于技术的干预措施有七种:1)记忆障碍和/或大脑训练,2)提高注意力,3)时间和任务管理,4)沟通,5)阅读、写作、语言和读写技能,6)改变行为,7)小组工作和协作。结果表明,所呈现的研究的总体结果呈现出混合的结论。这篇综述呼吁在主流学习背景下进行更多的研究,并采用通用的学习方法设计。
{"title":"Assistive learning technologies for learners with ADHD and ASD","authors":"Hanne Voldborg, R. Jensen","doi":"10.7146/LOM.V11I19.109755","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V11I19.109755","url":null,"abstract":"This literature review was a part of a research project investigating how technologies can be utilised to support learners with developmental and attention deficit to be included in mainstream learning contexts.  The review contains research within the field of assistive learning technologies for learners with Attention Deficit Hyperactivity Disorder and Autism Spectrum Disorder from 2006 to 2016. The review is conducted, by using systematic and qualitative academically acknowledged literature search methods. Seven categories of technology-based interventions are recognised from current research, where technologies have been used to support: 1) memory disabilities and/or brain training, 2) increasing focusing attention, 3) time and task management, 4) communication, 5) reading, writing, language and literacy skills, 6) changing behaviour and 7) group work and collaboration. The results indicate that the overall findings of the rendered studies present mixed conclusions. The review calls for more research in a mainstream learning context with a universal design for learning approach.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"154 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2017-05-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127939373","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 3
Blended learning 混合学习
Pub Date : 1900-01-01 DOI: 10.7146/lom.v12i22.125519
Ulla Konnerup, Christian Dalsgaard
bliver anvendt på flere og flere uddannelsesinstitutioner. Begreberne har relationer til beslægtede betegnelser som hybrid læring, fleksibel uddannelse, multi-mode learning samt learning ecology. Det er på den ene side nogle meget brede begreber, der kan bruges til mange forskellige typer af undervisningsforløb, og som dermed kan kritiseres for at være upræcise og for generelle til at være anvendelige. På den anden side peger begreberne på en sammensætning og en kompleksitet i tilrettelæggelsen af undervisning, hvor man benytter sig af forskellige værktøjer, metoder og rum. Dermed udgør betegnelsen blended learning ikke en særlig tilgang eller pædagogik, men skal nærmere ses som en åbning mod at tilrettelægge undervisning på nye måder, der er supporteret og medieret af flere teknologier, og hvor forskellige on/offline formater og samarbejdsformer er gentænkt i hele forløb; at man fx ikke blot tilføjer teknologier som et ekstra lag oven i den eksisterende undervisning, men at man tænker det sammen i en helhed. På den måde kan blended learning ses som en anledning til at gentænke undervisning og uddannelser med inddragelse af forskellige metoder, teknologier og undervisningsformer.I de seneste 20 år er forskellige variationer af og formater for blended learning blevet en naturlig del af uddannelsesinstitutionernes tilbud. Formen anses for at kunne bidrage til en pædagogisk mangfoldighed og øge mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af undervisning.Selve begrebet “blended learning” betegner rammesætningen af en række af fysiske og online undervisningsmiljøer end en egentlig læringsforståelse; men hvilken forståelse af læring kendetegner og muliggør de forskellige formater og designs af blended learning? De mangeartede og mangefacetterede læringskontekster udfordrer didaktiske designere og det bliver nødvendigt at forholde sig til, hvordan læring finder sted i og på tværs af forskellige typer af læringsmiljøer. En central udfordring ligger i at tilrettelægge et “godt blend”, der udgør en helhed, hvor der er en pædagogisk overensstemmelse mellem eksempelvis online og fysiske formater, og at disse ikke kommer til at køre som parallelle eller adskilte forløb.De er disse spørgsmål og udfordringer, der er udgangspunktet for og bliver behandlet i artiklerne i dette temanummer til Læring og Medier.
正被越来越多的教育机构所采用。这些概念与混合学习、灵活教育、多模式学习和学习生态学等相关术语有关。一方面,这些概念非常宽泛,可用于许多不同类型的学习计划,可能会被批评为不精确和过于笼统,因而不实用。另一方面,这些术语指出了教学组织的构成和复杂性,其中使用了不同的工具、方法和空间。因此,"混合式学习 "一词并不代表一种特定的方法或教学法,而应被视为以新的方式组织教学的一种开端,这种新方式由多种技术提供支持和中介,并在整个课程中重新考虑不同的在线/离线形式和协作形式;例如,不仅仅是在现有教学的基础上增加技术,而是将其作为一个整体来考虑。这样,混合式学习就可以被看作是重新思考教学和教育计划的一个机会,可以纳入不同的方法、技术和教学手段。混合式学习 "一词本身指的是一系列实体和在线学习环境的构架,而不是对学习的实际理解;但是,对学习的何种理解是混合式学习不同形式和设计的特点和促成因素呢?多样化和多层面的学习环境对教学设计者提出了挑战,因此有必要考虑如何在不同类型的学习环境中进行学习。一个关键的挑战在于如何组织一个 "良好的混合",使其成为一个整体,例如,在线和实体形式之间在教学上保持一致,而不是作为平行或独立的课程来运行。 这些问题和挑战是本期《学习与媒体》专题文章的出发点,也是本期文章所要解决的问题。
{"title":"Blended learning","authors":"Ulla Konnerup, Christian Dalsgaard","doi":"10.7146/lom.v12i22.125519","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v12i22.125519","url":null,"abstract":"bliver anvendt på flere og flere uddannelsesinstitutioner. Begreberne har relationer til beslægtede betegnelser som hybrid læring, fleksibel uddannelse, multi-mode learning samt learning ecology. Det er på den ene side nogle meget brede begreber, der kan bruges til mange forskellige typer af undervisningsforløb, og som dermed kan kritiseres for at være upræcise og for generelle til at være anvendelige. På den anden side peger begreberne på en sammensætning og en kompleksitet i tilrettelæggelsen af undervisning, hvor man benytter sig af forskellige værktøjer, metoder og rum. Dermed udgør betegnelsen blended learning ikke en særlig tilgang eller pædagogik, men skal nærmere ses som en åbning mod at tilrettelægge undervisning på nye måder, der er supporteret og medieret af flere teknologier, og hvor forskellige on/offline formater og samarbejdsformer er gentænkt i hele forløb; at man fx ikke blot tilføjer teknologier som et ekstra lag oven i den eksisterende undervisning, men at man tænker det sammen i en helhed. På den måde kan blended learning ses som en anledning til at gentænke undervisning og uddannelser med inddragelse af forskellige metoder, teknologier og undervisningsformer.I de seneste 20 år er forskellige variationer af og formater for blended learning blevet en naturlig del af uddannelsesinstitutionernes tilbud. Formen anses for at kunne bidrage til en pædagogisk mangfoldighed og øge mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af undervisning.Selve begrebet “blended learning” betegner rammesætningen af en række af fysiske og online undervisningsmiljøer end en egentlig læringsforståelse; men hvilken forståelse af læring kendetegner og muliggør de forskellige formater og designs af blended learning? De mangeartede og mangefacetterede læringskontekster udfordrer didaktiske designere og det bliver nødvendigt at forholde sig til, hvordan læring finder sted i og på tværs af forskellige typer af læringsmiljøer. En central udfordring ligger i at tilrettelægge et “godt blend”, der udgør en helhed, hvor der er en pædagogisk overensstemmelse mellem eksempelvis online og fysiske formater, og at disse ikke kommer til at køre som parallelle eller adskilte forløb.De er disse spørgsmål og udfordringer, der er udgangspunktet for og bliver behandlet i artiklerne i dette temanummer til Læring og Medier.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"70 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"1900-01-01","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127556249","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
期刊
Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)
全部 Acc. Chem. Res. ACS Applied Bio Materials ACS Appl. Electron. Mater. ACS Appl. Energy Mater. ACS Appl. Mater. Interfaces ACS Appl. Nano Mater. ACS Appl. Polym. Mater. ACS BIOMATER-SCI ENG ACS Catal. ACS Cent. Sci. ACS Chem. Biol. ACS Chemical Health & Safety ACS Chem. Neurosci. ACS Comb. Sci. ACS Earth Space Chem. ACS Energy Lett. ACS Infect. Dis. ACS Macro Lett. ACS Mater. Lett. ACS Med. Chem. Lett. ACS Nano ACS Omega ACS Photonics ACS Sens. ACS Sustainable Chem. Eng. ACS Synth. Biol. Anal. Chem. BIOCHEMISTRY-US Bioconjugate Chem. BIOMACROMOLECULES Chem. Res. Toxicol. Chem. Rev. Chem. Mater. CRYST GROWTH DES ENERG FUEL Environ. Sci. Technol. Environ. Sci. Technol. Lett. Eur. J. Inorg. Chem. IND ENG CHEM RES Inorg. Chem. J. Agric. Food. Chem. J. Chem. Eng. Data J. Chem. Educ. J. Chem. Inf. Model. J. Chem. Theory Comput. J. Med. Chem. J. Nat. Prod. J PROTEOME RES J. Am. Chem. Soc. LANGMUIR MACROMOLECULES Mol. Pharmaceutics Nano Lett. Org. Lett. ORG PROCESS RES DEV ORGANOMETALLICS J. Org. Chem. J. Phys. Chem. J. Phys. Chem. A J. Phys. Chem. B J. Phys. Chem. C J. Phys. Chem. Lett. Analyst Anal. Methods Biomater. Sci. Catal. Sci. Technol. Chem. Commun. Chem. Soc. Rev. CHEM EDUC RES PRACT CRYSTENGCOMM Dalton Trans. Energy Environ. Sci. ENVIRON SCI-NANO ENVIRON SCI-PROC IMP ENVIRON SCI-WAT RES Faraday Discuss. Food Funct. Green Chem. Inorg. Chem. Front. Integr. Biol. J. Anal. At. Spectrom. J. Mater. Chem. A J. Mater. Chem. B J. Mater. Chem. C Lab Chip Mater. Chem. Front. Mater. Horiz. MEDCHEMCOMM Metallomics Mol. Biosyst. Mol. Syst. Des. Eng. Nanoscale Nanoscale Horiz. Nat. Prod. Rep. New J. Chem. Org. Biomol. Chem. Org. Chem. Front. PHOTOCH PHOTOBIO SCI PCCP Polym. Chem.
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
0
微信
客服QQ
Book学术公众号 扫码关注我们
反馈
×
意见反馈
请填写您的意见或建议
请填写您的手机或邮箱
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
现在去查看 取消
×
提示
确定
Book学术官方微信
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:481959085
Book学术
文献互助 智能选刊 最新文献 互助须知 联系我们:info@booksci.cn
Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。
Copyright © 2023 Book学术 All rights reserved.
ghs 京公网安备 11010802042870号 京ICP备2023020795号-1