Pub Date : 2023-05-24DOI: 10.7146/lom.v15i26.130478
Jette Hyldegård, Volkmar Engerer
Artiklen fokuserer på feedback som ”driver” i online-undervisning, og ser nærmere på sammenhængen mellem den underviserstyrede feedback ”på Zoom” og de studerendes selvorganiserede og feedback-relaterede forberedelsesaktiviteter ”bag om Zoom”. Der argumenteres for nødvendigheden af at se den asynkrone feedback-forberedelse og en synkron feedback-situation i undervisningen som én samlet didaktisk enhed. Det begrundes gennem et analytisk og teoretisk funderet læringsdesign med fokus på feedback-modtagerens forberedelse af et digitalt feedback-produkt til en given feedback-situation i undervisningen. Læringsdesignet udvikles og afprøves ifm. et online tilvalgskursus på Københavns Universitet i foråret 2021. Gennem et spørgeskema (N=37) og et fokusgruppeinterview (N=6) undersøges feedback-modtagerens forberedelse af et ’feedback-egnet’ produkt og indvirkningen på hans/hendes motivation og engagement i online-undervisningen. Det konkluderes, at læringsdesignet kan styrke dynamikken mellem det synkrone og asynkrone læringsrum, og dermed kvalificere den studerendes læringsudbytte. Dog skal designet afprøves didaktisk i flere kursussammenhænge for at forstå, hvad der fremmer og/eller betinger feedback-forberedelse som motiverende ”driver” i det hybride læringsrum.
{"title":"Det 'hybride Zoom'","authors":"Jette Hyldegård, Volkmar Engerer","doi":"10.7146/lom.v15i26.130478","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i26.130478","url":null,"abstract":"\u0000\u0000\u0000Artiklen fokuserer på feedback som ”driver” i online-undervisning, og ser nærmere på sammenhængen mellem den underviserstyrede feedback ”på Zoom” og de studerendes selvorganiserede og feedback-relaterede forberedelsesaktiviteter ”bag om Zoom”. Der argumenteres for nødvendigheden af at se den asynkrone feedback-forberedelse og en synkron feedback-situation i undervisningen som én samlet didaktisk enhed. Det begrundes gennem et analytisk og teoretisk funderet læringsdesign med fokus på feedback-modtagerens forberedelse af et digitalt feedback-produkt til en given feedback-situation i undervisningen. Læringsdesignet udvikles og afprøves ifm. et online tilvalgskursus på Københavns Universitet i foråret 2021. Gennem et spørgeskema (N=37) og et fokusgruppeinterview (N=6) undersøges feedback-modtagerens forberedelse af et ’feedback-egnet’ produkt og indvirkningen på hans/hendes motivation og engagement i online-undervisningen. Det konkluderes, at læringsdesignet kan styrke dynamikken mellem det synkrone og asynkrone læringsrum, og dermed kvalificere den studerendes læringsudbytte. Dog skal designet afprøves didaktisk i flere kursussammenhænge for at forstå, hvad der fremmer og/eller betinger feedback-forberedelse som motiverende ”driver” i det hybride læringsrum.\u0000\u0000\u0000","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"23 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-24","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"130601778","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-05-17DOI: 10.7146/lom.v15i27.134106
Mikkel Wiskerchen, L. Andersen, Laura Mørk Emtoft, P. Jespersen, Britta Kornholt, Pernille Hargbøl Madsen, L. Møller, L. Nielsen, Ditte Vejby Schou
Artiklen beskriver forfatternes egne erfaringer med udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen i teknologiforståelse som delfaglighed i undervisningsfaget dansk og grundfaget pædagogik og lærerfaglighed (PL). Indledningsvis redegøres for teori om udviklingslaboratorier og teknologiforståelse, hvorefter forfatterne redegør for egne ‘didaktiske refleksioner’ over to af de afholdte udviklingslaboratorier. Afslutningsvis diskuteres sigtelinjer for det gode udviklingslaboratorie i en kompetenceudviklingssammenhæng. Artiklens to refleksioner fremhæver især, hvordan udviklingslaboratoriet kan åbne udviklingsrum i veletablerede fag og fagligheder, hvordan de afhænger af deltagernes kompetencer og motivation til at foretage konkrete eksperimenter og ikke mindst hvordan laboratorier kan fremme fagmøder og meningsskabelse mellem de mange fag og fagområder, der er impliceret i teknologiforståelse i dansk og PL.
{"title":"Udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling i teknologiforståelse","authors":"Mikkel Wiskerchen, L. Andersen, Laura Mørk Emtoft, P. Jespersen, Britta Kornholt, Pernille Hargbøl Madsen, L. Møller, L. Nielsen, Ditte Vejby Schou","doi":"10.7146/lom.v15i27.134106","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134106","url":null,"abstract":"Artiklen beskriver forfatternes egne erfaringer med udviklingslaboratorier som metode til kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen i teknologiforståelse som delfaglighed i undervisningsfaget dansk og grundfaget pædagogik og lærerfaglighed (PL). Indledningsvis redegøres for teori om udviklingslaboratorier og teknologiforståelse, hvorefter forfatterne redegør for egne ‘didaktiske refleksioner’ over to af de afholdte udviklingslaboratorier. Afslutningsvis diskuteres sigtelinjer for det gode udviklingslaboratorie i en kompetenceudviklingssammenhæng. Artiklens to refleksioner fremhæver især, hvordan udviklingslaboratoriet kan åbne udviklingsrum i veletablerede fag og fagligheder, hvordan de afhænger af deltagernes kompetencer og motivation til at foretage konkrete eksperimenter og ikke mindst hvordan laboratorier kan fremme fagmøder og meningsskabelse mellem de mange fag og fagområder, der er impliceret i teknologiforståelse i dansk og PL.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"2 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-05-17","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"125696136","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-04-26DOI: 10.7146/lom.v15i27.134229
Peder Møgelvang Pedersen, Jesper Vedel Bertelsen
Denne artikels formål er at undersøge, hvilke potentialer og udfordringer resultaterne fra en systematisk afdækning af underviseres generiske digitale kompetencer giver. Artiklens baggrund er UCL’s 4-årige projekt “Afdækningen af underviseres generiske digitale kompetencer” (2018-2022), hvor generiske digitale kompetencer hos professionsundervisere er kortlagt systematisk med henblik på datainformeret, målrettet og dialogbaseret kompetenceudvikling. Først og fremmest konkluderes det teoretisk, at underviseres generiske digitale kompetencer er en processuel udvikling, som anerkender digitale teknologiers og den digitale undervisnings påvirkning af og påvirkning fra den studerendes læringskontekst. Dernæst argumenteres der for, at spørgerammen for underviseres generiske digitale kompetencer indeholder 5 domæner: kompetenceområde, temaer, læringsdomæner, spørgsmål og vejledende forklaring, der samlet giver en forståelse af digitale kompetencer som viden, færdigheder og kritisk forståelse. Slutteligt konkluderes det, at projektet skaber et fælles sprog og en systematisk tilgang til at planlægge og gennemføre målrettede kompetenceforløb, så uddannelser, ledere og undervisere kan modnes strategisk og digitalt.
{"title":"Afdækning og kompetence- og uddannelsesudvikling af professionsunderviseres generiske digitale kompetencer","authors":"Peder Møgelvang Pedersen, Jesper Vedel Bertelsen","doi":"10.7146/lom.v15i27.134229","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134229","url":null,"abstract":"Denne artikels formål er at undersøge, hvilke potentialer og udfordringer resultaterne fra en systematisk afdækning af underviseres generiske digitale kompetencer giver. Artiklens baggrund er UCL’s 4-årige projekt “Afdækningen af underviseres generiske digitale kompetencer” (2018-2022), hvor generiske digitale kompetencer hos professionsundervisere er kortlagt systematisk med henblik på datainformeret, målrettet og dialogbaseret kompetenceudvikling.\u0000Først og fremmest konkluderes det teoretisk, at underviseres generiske digitale kompetencer er en processuel udvikling, som anerkender digitale teknologiers og den digitale undervisnings påvirkning af og påvirkning fra den studerendes læringskontekst. Dernæst argumenteres der for, at spørgerammen for underviseres generiske digitale kompetencer indeholder 5 domæner: kompetenceområde, temaer, læringsdomæner, spørgsmål og vejledende forklaring, der samlet giver en forståelse af digitale kompetencer som viden, færdigheder og kritisk forståelse. Slutteligt konkluderes det, at projektet skaber et fælles sprog og en systematisk tilgang til at planlægge og gennemføre målrettede kompetenceforløb, så uddannelser, ledere og undervisere kan modnes strategisk og digitalt.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"28 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-04-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122873565","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-04-24DOI: 10.7146/lom.v15i27.134281
Jens Jørgen Hansen, Marianne Georgsen
Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimensioner og undersøge, hvordan underviseres digitale kompetencer forstås, både i større internationale rammeværk som DigCompEdu (Redecker, 2017) og det danske projekt: ”Digital kompetenceudvikling gennem læringscirkler”. Projektet er et ministerielt støttet samarbejdsprojekt mellem UCN, UCL og SDU med det formål, at undervisere udvikler deres it-didaktiske kompetencer for mere kvalificeret at kunne inddrage og anvende digitale teknologier i undervisningen. Det centrale i projektet er konceptet læringscirkler og opbygningen af en digital ressourcesamling. Med udgangspunkt i projektet arbejder denne artikel med to forskningsspørgsmål: 1: Hvordan kan en teoretisk begrundet definition af og model for kompetenceudvikling udformes, og hvad er dens forklaringskraft set i forhold til nationale og internationale rammeværk for digitale kompetencer? Og 2: Hvordan udmønter projektet ”Læringscirkler” et begreb om digitale kompetencer, og hvordan designer man i projektet for udvikling af underviseres digitale kompetencer gennem projektets læringskoncept og ressourcesamling? Artiklen bidrager med en teoretisk begrundet forståelse af kompetencebegrebet. Endvidere belyses, hvorfor underviseres digitale kompetencer er kommet på det uddannelsespolitiske landkort og som ressource for udvikling af god undervisning i uddannelsesinstitutionernes praksis. Endelig undersøges hvilke didaktiske valg, der ligger til grund for design af kompetenceudviklingsforløb i en videregående uddannelseskontekst.
{"title":"Underviseres digitale kompetencer","authors":"Jens Jørgen Hansen, Marianne Georgsen","doi":"10.7146/lom.v15i27.134281","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134281","url":null,"abstract":"Artiklen vil udvikle en forståelse af og en model for et kompetencebegreb bestående af fire dimensioner og undersøge, hvordan underviseres digitale kompetencer forstås, både i større internationale rammeværk som DigCompEdu (Redecker, 2017) og det danske projekt: ”Digital kompetenceudvikling gennem læringscirkler”. Projektet er et ministerielt støttet samarbejdsprojekt mellem UCN, UCL og SDU med det formål, at undervisere udvikler deres it-didaktiske kompetencer for mere kvalificeret at kunne inddrage og anvende digitale teknologier i undervisningen. Det centrale i projektet er konceptet læringscirkler og opbygningen af en digital ressourcesamling. Med udgangspunkt i projektet arbejder denne artikel med to forskningsspørgsmål: 1: Hvordan kan en teoretisk begrundet definition af og model for kompetenceudvikling udformes, og hvad er dens forklaringskraft set i forhold til nationale og internationale rammeværk for digitale kompetencer? Og 2: Hvordan udmønter projektet ”Læringscirkler” et begreb om digitale kompetencer, og hvordan designer man i projektet for udvikling af underviseres digitale kompetencer gennem projektets læringskoncept og ressourcesamling? Artiklen bidrager med en teoretisk begrundet forståelse af kompetencebegrebet. Endvidere belyses, hvorfor underviseres digitale kompetencer er kommet på det uddannelsespolitiske landkort og som ressource for udvikling af god undervisning i uddannelsesinstitutionernes praksis. Endelig undersøges hvilke didaktiske valg, der ligger til grund for design af kompetenceudviklingsforløb i en videregående uddannelseskontekst.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"113 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-04-24","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122788449","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-04-11DOI: 10.7146/lom.v15i27.134152
Marianne Georgsen, R. Jørnø, L. Petersen, O. Tafdrup
I artiklen beskrives og analyseres, hvordan kompetenceudvikling af undervisere i teknologiforståelse på læreruddannelsen har fundet sted gennem anvendelse af et laboratorieformat. Indholdsmæssigt har kompetenceudviklingen skullet favne en teknologisk, en fag-faglig og en almendidaktisk indholdsdimension. I projektet har man taget udgangspunkt i udviklingslaboratoriet som et sted, der er afgrænset fra den almindelige verden, hvor deltagerne kan stille nye typer af spørgsmål gennem et praktisk arbejde med undersøgelser og eksperimenter, og hvor formatet potentielt kan transformere undervisningspraksis, idet der er åbne rammer for at eksperimentere. Det undersøges, hvordan deltagerne omsætter laboratorieformatet i praksis. Den indledende tese er, at udviklingslaboratoriet udgør et løst defineret format, der i høj grad formes af både koordinatorer og deltagere. Disse processer analyseres i artiklen som artikulationsarbejde, dvs. koordinerende og strukturerende arbejde, der udføres for at få praksis til at fungere. Med afsæt i observations- og interviewdata undersøges forskellige aktør-perspektiver ifm. udviklingslaboratorierne, og herigennem illustreres en mangfoldighed af perspektiver og oplevelsesarenaer. På baggrund af analyserne konkluderes det, at det er muligt at realisere formatet ift. intentionen, men også at implementeringen af formatet i en mere rutinemæssig form medfører større udfordringer.
{"title":"Digital kompetenceudvikling gennem udviklingslaboratorier","authors":"Marianne Georgsen, R. Jørnø, L. Petersen, O. Tafdrup","doi":"10.7146/lom.v15i27.134152","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134152","url":null,"abstract":"I artiklen beskrives og analyseres, hvordan kompetenceudvikling af undervisere i teknologiforståelse på læreruddannelsen har fundet sted gennem anvendelse af et laboratorieformat. Indholdsmæssigt har kompetenceudviklingen skullet favne en teknologisk, en fag-faglig og en almendidaktisk indholdsdimension. I projektet har man taget udgangspunkt i udviklingslaboratoriet som et sted, der er afgrænset fra den almindelige verden, hvor deltagerne kan stille nye typer af spørgsmål gennem et praktisk arbejde med undersøgelser og eksperimenter, og hvor formatet potentielt kan transformere undervisningspraksis, idet der er åbne rammer for at eksperimentere. Det undersøges, hvordan deltagerne omsætter laboratorieformatet i praksis. Den indledende tese er, at udviklingslaboratoriet udgør et løst defineret format, der i høj grad formes af både koordinatorer og deltagere. Disse processer analyseres i artiklen som artikulationsarbejde, dvs. koordinerende og strukturerende arbejde, der udføres for at få praksis til at fungere. Med afsæt i observations- og interviewdata undersøges forskellige aktør-perspektiver ifm. udviklingslaboratorierne, og herigennem illustreres en mangfoldighed af perspektiver og oplevelsesarenaer. På baggrund af analyserne konkluderes det, at det er muligt at realisere formatet ift. intentionen, men også at implementeringen af formatet i en mere rutinemæssig form medfører større udfordringer.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"38 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-04-11","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"127492835","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-02-15DOI: 10.7146/lom.v15i27.134151
Magda Pischetola, Jeppe Kilberg Møller
This study moves from the research question: how to design a professional course/concept for the development of higher education teachers’ digital competences? It presents Teknosofikum, a project funded by the Danish Ministry of Higher Education and Science between 2020 and 2023. The outcome of the project is a course for higher education teachers with a focus on digital competence. Grounded in sociomaterial theories, digital competence refers here to the capacity to develop agency towards professional changes driven by technology. It comprises teachers’ abilities to evaluate why, when, how and with what effects to include digital technologies in teaching. The study draws on qualitative and quantitative data gathered through design-based research along the first three course iterations,with a total of 64 participants. The findings show the emergence of three design principles: (i) relational approach to technology; (ii) praxis; and (iii)organized non-linearity. These principles will guide the final format of Teknosofikum course/concept.
{"title":"Design principles for higher education teacher development","authors":"Magda Pischetola, Jeppe Kilberg Møller","doi":"10.7146/lom.v15i27.134151","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134151","url":null,"abstract":"This study moves from the research question: how to design a professional course/concept for the development of higher education teachers’ digital competences? It presents Teknosofikum, a project funded by the Danish Ministry of Higher Education and Science between 2020 and 2023. The outcome of the project is a course for higher education teachers with a focus on digital competence. Grounded in sociomaterial theories, digital competence refers here to the capacity to develop agency towards professional changes driven by technology. It comprises teachers’ abilities to evaluate why, when, how and with what effects to include digital technologies in teaching. The study draws on qualitative and quantitative data gathered through design-based research along the first three course iterations,with a total of 64 participants. The findings show the emergence of three design principles: (i) relational approach to technology; (ii) praxis; and (iii)organized non-linearity. These principles will guide the final format of Teknosofikum course/concept.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"9 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-02-15","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"131866949","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-02-09DOI: 10.7146/lom.v15i27.134150
Maria Hvid Stenalt, Liv Nøhr, Emil Bøgh Løkkegaard, Helle Mathiasen
Digitale teknologier antages at kunne understøtte universitetsstuderendes læring. Dette fokus manifesterer sig ligeledes i universitetsstrategier, hvor der opstilles mål om, at digitale teknologier bruges til at støtte de studerendes læring. Dette stiller krav til underviseres digitale undervisningskompetencer. I denne artikel formidles et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, om undervisere post-corona har de nødvendige digitale undervisningskompetencer til at støtte universitetsstuderendes læring. Artiklen formidler de centrale fund fra et mixed methods studie på et dansk universitet med 399 respondenter. Vi finder, at undervisere føler sig fortrolige med onlineundervisning, men at de kun i mindre grad benytter sig af studentercentrede undervisningselementer i praksis. Vi konkluderer, at der er behov for fortsat kompetenceudvikling, og at udviklingen af kompetencer er særlig afhængig af praktisk erfaring, herunder dialog med kolleger og studerende. Endvidere er der behov for at identificere og udvikle viden om, hvordan og hvorvidt underviseres sanseinput kan understøttes online.
{"title":"Underviseres digitale undervisningskompetencer post-corona","authors":"Maria Hvid Stenalt, Liv Nøhr, Emil Bøgh Løkkegaard, Helle Mathiasen","doi":"10.7146/lom.v15i27.134150","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134150","url":null,"abstract":"\u0000Digitale teknologier antages at kunne understøtte universitetsstuderendes læring. Dette fokus manifesterer sig ligeledes i universitetsstrategier, hvor der opstilles mål om, at digitale teknologier bruges til at støtte de studerendes læring. Dette stiller krav til underviseres digitale undervisningskompetencer. I denne artikel formidles et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, om undervisere post-corona har de nødvendige digitale undervisningskompetencer til at støtte universitetsstuderendes læring. Artiklen formidler de centrale fund fra et mixed methods studie på et dansk universitet med 399 respondenter. Vi finder, at undervisere føler sig fortrolige med onlineundervisning, men at de kun i mindre grad benytter sig af studentercentrede undervisningselementer i praksis. Vi konkluderer, at der er behov for fortsat kompetenceudvikling, og at udviklingen af kompetencer er særlig afhængig af praktisk erfaring, herunder dialog med kolleger og studerende. Endvidere er der behov for at identificere og udvikle viden om, hvordan og hvorvidt underviseres sanseinput kan understøttes online. \u0000","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"155 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-02-09","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122591162","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-01-30DOI: 10.7146/lom.v15i27.134149
I. F. Christensen
The computational thinking (CT) method, Computing with concepts using tangible, computational tools, developed for humanistic subjects in higher education, is conceptualised as a 21st century competency in this theoretical article. The method aligns with the categories: Ways of thinking, Ways of working and Tools for working since it helps students build competencies in relation to generating ideas in novel and unconventional ways, in solving problems creatively and rigorously, and in representing and communicating ideas and solutions effectively and computationally. The method helps students engage in constructive dialogue, collaboratively explore abstract concepts and reflect on preferred ways of learning and personal biases, i.e. learn to learn. How CT activities map onto 21st century competencies is influenced by the learning theoretical framing, choice of technology and approach and the function of CT in the activity. The conclusion is that the CT method developed has potential not only as a relevant way for teachers and students in the humanities to work with CT and computational tools but also with respects to supporting students in building 21st century competencies.
{"title":"Computing with concepts using tangible, computational tools","authors":"I. F. Christensen","doi":"10.7146/lom.v15i27.134149","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134149","url":null,"abstract":"The computational thinking (CT) method, Computing with concepts using tangible, computational tools, developed for humanistic subjects in higher education, is conceptualised as a 21st century competency in this theoretical article. The method aligns with the categories: Ways of thinking, Ways of working and Tools for working since it helps students build competencies in relation to generating ideas in novel and unconventional ways, in solving problems creatively and rigorously, and in representing and communicating ideas and solutions effectively and computationally. The method helps students engage in constructive dialogue, collaboratively explore abstract concepts and reflect on preferred ways of learning and personal biases, i.e. learn to learn. How CT activities map onto 21st century competencies is influenced by the learning theoretical framing, choice of technology and approach and the function of CT in the activity. The conclusion is that the CT method developed has potential not only as a relevant way for teachers and students in the humanities to work with CT and computational tools but also with respects to supporting students in building 21st century competencies.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"270 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-01-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134035499","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-01-27DOI: 10.7146/lom.v15i27.134280
H. Rasmussen, Thomas Kjærgaard, Christian Black Jørgensen
I denne artikel præsenteres et studie af den sociale praksis, der er etableret i forbindelse med et forløb om udvikling af digitale undervisningskompetencer. Forløbet var en del af projektet ”Digitale læringscirkler”. Med afsæt i empiri fra projektet undersøges det i denne artikel, hvilke kompetencer undervisere fra tre videregående uddannelsesinstitutioner oplever at have udviklet i forbindelse med deres deltagelse i forløbet. I et mixed methods studie, der inddrager både kvantitative data fra en surveyundersøgelse (n=96) og kvalitative data fra interviews med fire deltagere, undersøges de nye hhv. didaktiske og digitale muligheder for udvikling af undervisning som underviserne oplever, at forløbet har åbnet op for. Artiklen bidrager med viden om de didaktiske og digitale kompetencer underviserne har oplevet at udvikle i forbindelse med forløbet. Den viser, at selvom et udviklingsforløb har stort fokus på digitale aspekter, så fylder det almendidaktiske meget hos deltagerne.
{"title":"Aktualiserede kompetencer i projekt digitale læringscirkler","authors":"H. Rasmussen, Thomas Kjærgaard, Christian Black Jørgensen","doi":"10.7146/lom.v15i27.134280","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.134280","url":null,"abstract":"I denne artikel præsenteres et studie af den sociale praksis, der er etableret i forbindelse med et forløb om udvikling af digitale undervisningskompetencer. Forløbet var en del af projektet ”Digitale læringscirkler”. Med afsæt i empiri fra projektet undersøges det i denne artikel, hvilke kompetencer undervisere fra tre videregående uddannelsesinstitutioner oplever at have udviklet i forbindelse med deres deltagelse i forløbet. I et mixed methods studie, der inddrager både kvantitative data fra en surveyundersøgelse (n=96) og kvalitative data fra interviews med fire deltagere, undersøges de nye hhv. didaktiske og digitale muligheder for udvikling af undervisning som underviserne oplever, at forløbet har åbnet op for. Artiklen bidrager med viden om de didaktiske og digitale kompetencer underviserne har oplevet at udvikle i forbindelse med forløbet. Den viser, at selvom et udviklingsforløb har stort fokus på digitale aspekter, så fylder det almendidaktiske meget hos deltagerne.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-01-27","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"122528492","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2023-01-27DOI: 10.7146/lom.v15i27.133760
Lucas Paulsen, Jacob Davidsen, Dorthe Vinther Larsen, Sten Rasmussen
Virtual Reality (VR) vinder større og større indpas på tværs af uddannelsesniveauer. De seneste års teknologiske udvikling har endvidere gjort VR mere tilgængelig for uddannelsesinstitutioner – særligt foranlediget af udviklingen af 360°VR (360VR). Med 360VR kan undervisere designe aktiviteter, hvor studerende får adgang til at arbejde med autentisk videomateriale fra praksis – det kunne være pædagoger, lærere, sygeplejersker og læger. Gennem et systematisk review viser vi at særligt kollaborativ læring i 360VR er tæt på ikke eksisterende. Med udgangspunkt i tre pilotforsøg, viser vi hvordan man kan arbejde med at designe for kollaborativ læring i social 360VR. Vores resultater peger på, at kollaborativ læring i social 360VR skal forstås ud fra en anden begrebsramme end traditionel VR. I skiftet fra individuel VR til social VR opstår et behov for andre begreber end ”immersion”, ”interactivity” og ”presence” – og vi forslår at udviklingen tager afsæt i begreber som interaktionelle ressourcer og perspektivtagning.
{"title":"Kollaborativ læring i social 360VR","authors":"Lucas Paulsen, Jacob Davidsen, Dorthe Vinther Larsen, Sten Rasmussen","doi":"10.7146/lom.v15i27.133760","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v15i27.133760","url":null,"abstract":"Virtual Reality (VR) vinder større og større indpas på tværs af uddannelsesniveauer. De seneste års teknologiske udvikling har endvidere gjort VR mere tilgængelig for uddannelsesinstitutioner – særligt foranlediget af udviklingen af 360°VR (360VR). Med 360VR kan undervisere designe aktiviteter, hvor studerende får adgang til at arbejde med autentisk videomateriale fra praksis – det kunne være pædagoger, lærere, sygeplejersker og læger. Gennem et systematisk review viser vi at særligt kollaborativ læring i 360VR er tæt på ikke eksisterende. Med udgangspunkt i tre pilotforsøg, viser vi hvordan man kan arbejde med at designe for kollaborativ læring i social 360VR. Vores resultater peger på, at kollaborativ læring i social 360VR skal forstås ud fra en anden begrebsramme end traditionel VR. I skiftet fra individuel VR til social VR opstår et behov for andre begreber end ”immersion”, ”interactivity” og ”presence” – og vi forslår at udviklingen tager afsæt i begreber som interaktionelle ressourcer og perspektivtagning.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"29 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-01-27","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"117060466","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：