Pub Date : 2019-09-26DOI: 10.7146/lom.v11i19.103101
Steen Lembcke, M. Pilgaard
I denne artikel diskuterer vi lærerens rammesætning af elevers arbejde med komplekse, virkelighedsnære problemstillinger i skolen. Vi har undersøgt, hvordan starten af et undervisningsforløb kan tilrettelægges som et anslag. Anslaget er elevernes første møde med en designudfordring og det afsæt, der ansporer eleverne til at gå ind en designproces. I filmteori anvendes anslaget om en begivenhed i filmens indledning, ’the point of attack’ (Schiff, 2010) der sætter handlingen i gang. På baggrund af systematisk gennemførte interventioner i folkeskolen har vi undersøgt undervisning, som lærere har tilrettelagt som en designproces med et anslag i en kompleks problemstilling. Komplekse problemstillinger er ofte problemer uden én færdig løsning, såkaldte 'wicked problems' (Rittel & Webber 1973; Buchanan, 1992) og kræver en rammesætning, når de skal gøres til genstand for undervisning. Undersøgelsen peger på, at et anslag i form af et wicked problem har betydning for lærerens muligheder for at navigere i krydsfeltet mellem målstyring og åbne procesorienterede forløb. Artiklen er et bidrag til at belyse lærerens rammesætning og didaktiske stilladsering af designprocesser og digital fabrikation i undervisning.
{"title":"Anslaget som afsæt for designprocessen","authors":"Steen Lembcke, M. Pilgaard","doi":"10.7146/lom.v11i19.103101","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.103101","url":null,"abstract":"I denne artikel diskuterer vi lærerens rammesætning af elevers arbejde med komplekse, virkelighedsnære problemstillinger i skolen. Vi har undersøgt, hvordan starten af et undervisningsforløb kan tilrettelægges som et anslag. Anslaget er elevernes første møde med en designudfordring og det afsæt, der ansporer eleverne til at gå ind en designproces. I filmteori anvendes anslaget om en begivenhed i filmens indledning, ’the point of attack’ (Schiff, 2010) der sætter handlingen i gang. På baggrund af systematisk gennemførte interventioner i folkeskolen har vi undersøgt undervisning, som lærere har tilrettelagt som en designproces med et anslag i en kompleks problemstilling. Komplekse problemstillinger er ofte problemer uden én færdig løsning, såkaldte 'wicked problems' (Rittel & Webber 1973; Buchanan, 1992) og kræver en rammesætning, når de skal gøres til genstand for undervisning. Undersøgelsen peger på, at et anslag i form af et wicked problem har betydning for lærerens muligheder for at navigere i krydsfeltet mellem målstyring og åbne procesorienterede forløb. Artiklen er et bidrag til at belyse lærerens rammesætning og didaktiske stilladsering af designprocesser og digital fabrikation i undervisning.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"57 1 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-09-26","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134459414","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-08-30DOI: 10.7146/lom.v12i21.113087
Ulla Konnerup
This paper aims to give an overview of key research on the emerging landscape of virtual environments by identifying selected contributions to the field. Focusing on learning potential and issues, this study describes and discusses how virtual environments change educational practices. Papers selected from the journal Læring og Medier, in conjunction with the publication’s 10th anniversary, form the basis of an overview of how Second Life has contributed to knowledge in a Danish educational context. Second Life’s potential for immersion, presence and embodiment are illustrated by the results of one case from Aalborg University. Finally, this paper predicts how virtual environments might change learning practices in the future.
本文旨在通过确定对该领域的选定贡献，概述虚拟环境新兴景观的关键研究。本研究以学习潜力和问题为重点，描述和讨论虚拟环境如何改变教育实践。从期刊《Læring og Medier》中选出的论文，结合该出版物的十周年纪念，构成了概述《第二人生》如何在丹麦教育背景下为知识做出贡献的基础。奥尔堡大学的一个案例的结果说明了第二人生在沉浸、存在和体现方面的潜力。最后，本文预测了虚拟环境将如何改变未来的学习实践。
{"title":"The Emerging Landscape of Virtual Environments","authors":"Ulla Konnerup","doi":"10.7146/lom.v12i21.113087","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/lom.v12i21.113087","url":null,"abstract":"This paper aims to give an overview of key research on the emerging landscape of virtual environments by identifying selected contributions to the field. Focusing on learning potential and issues, this study describes and discusses how virtual environments change educational practices. Papers selected from the journal Læring og Medier, in conjunction with the publication’s 10th anniversary, form the basis of an overview of how Second Life has contributed to knowledge in a Danish educational context. Second Life’s potential for immersion, presence and embodiment are illustrated by the results of one case from Aalborg University. Finally, this paper predicts how virtual environments might change learning practices in the future.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-08-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"133262836","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-22DOI: 10.7146/LOM.V12I21.112584
R. B. Christiansen, Karsten Gynther, R. Jørnø
This paper presents an approach to the meaningful use of learning analytics as a tool for teachers to improve the robustness of their learning designs. The approach is based on examining how participants act within a Massive Open Online Course (MOOC) format through learning analytics. We show that a teacher/designer can gain knowledge about his or her intended, implemented and attained learning design; about how MOOC participants act in response to these and about how students are able to develop ‘study efficiency’ when participating in a MOOC. The learning analytics approach makes it possible to follow certain MOOC students and their study behaviour (e.g. the participants who pass the MOOC by earning enough achievement badges) and to examine the role of the moderator in MOOCs, showing that scaffolding plays a central role in studying and learning processes in an educational format such as a MOOC. Key words: MOOCs, Massive Open Online Courses, data-saturated, learning analytics, learning design, educational design research, LMS.
{"title":"dinosaur that lost its head: A contribution to a framework using Learning Analytics in Learning Design","authors":"R. B. Christiansen, Karsten Gynther, R. Jørnø","doi":"10.7146/LOM.V12I21.112584","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.112584","url":null,"abstract":"This paper presents an approach to the meaningful use of learning analytics as a tool for teachers to improve the robustness of their learning designs. The approach is based on examining how participants act within a Massive Open Online Course (MOOC) format through learning analytics. We show that a teacher/designer can gain knowledge about his or her intended, implemented and attained learning design; about how MOOC participants act in response to these and about how students are able to develop ‘study efficiency’ when participating in a MOOC. The learning analytics approach makes it possible to follow certain MOOC students and their study behaviour (e.g. the participants who pass the MOOC by earning enough achievement badges) and to examine the role of the moderator in MOOCs, showing that scaffolding plays a central role in studying and learning processes in an educational format such as a MOOC. \u0000Key words: MOOCs, Massive Open Online Courses, data-saturated, learning analytics, learning design, educational design research, LMS.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"3 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-22","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124623942","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-20DOI: 10.7146/LOM.V12I21.112627
Helle Mathiasen
Brugen af video i undervisningen har gennem de seneste dekader til stadighed fyldt mere i billedet af anvendte læringsressourcer på universiteterne. Med et kort tilbageblik på de seneste godt ti års brug af videoformater beskrives forskellige didaktiske aspekter ved inddragelse af forskellige videoformater i undervisningen. Med reference til litteraturen præsenteres aspekter ved brugen af videoformater med udgangspunkt i et kommunikationsperspektiv. Artiklen afsluttes med en opfordring til fortsat didaktisk udvikling, hvor videoformater, set som læringsressourcer, udvikles med fokus på stadig flere kommunikative aktiviteter i undervisningsrelaterede sammenhænge.
{"title":"Video, en læringsressource i universitetsundervisningen","authors":"Helle Mathiasen","doi":"10.7146/LOM.V12I21.112627","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.112627","url":null,"abstract":"Brugen af video i undervisningen har gennem de seneste dekader til stadighed fyldt mere i billedet af anvendte læringsressourcer på universiteterne. Med et kort tilbageblik på de seneste godt ti års brug af videoformater beskrives forskellige didaktiske aspekter ved inddragelse af forskellige videoformater i undervisningen. \u0000Med reference til litteraturen præsenteres aspekter ved brugen af videoformater med udgangspunkt i et kommunikationsperspektiv. \u0000Artiklen afsluttes med en opfordring til fortsat didaktisk udvikling, hvor videoformater, set som læringsressourcer, udvikles med fokus på stadig flere kommunikative aktiviteter i undervisningsrelaterede sammenhænge.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"201 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124933014","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-20DOI: 10.7146/LOM.V12I21.112700
Tom Gislev Kjærsgaard, Christian Dalsgaard
Formålet med artiklen er at undersøge og diskutere, hvordan såkaldte usynlige studerende deltager i åbne online forløb, og hvordan og hvad de lærer. Usynlige studerende betegner i denne artikel de deltagere, der er inaktive, tilsyneladende falder fra, og som ikke gennemfører de obligatoriske kursusaktiviteter. Artiklen indledes med et overbliksreview af central litteratur inden for “open education” med særligt fokus på målet om at nå målgrupper, der ikke nås gennem traditionel uddannelse. Artiklen er baseret på et kvalitativt studie, som er funderet i 11 interviews og 51 spørgeskemabesvarelser. Analysen udpeger fem forskellige måder at deltage på i et online undervisningsforløb: Studerende, deltagere, medlemmer, observatører og gæster. Artiklen sætter i analysen af den empiriske undersøgelse fokus på, hvad og hvordan de usynlige studerende lærer gennem åbne online forløb. Analysen leder frem til fem centrale aktiviteter for usynlige studerendes læring: 1) at læse og se indhold, 2) at følge med og være en del af, 3) deltage i netværk, 4) reflektere og 5) anvende og ibrugtage. Endelig peger analysen på tre centrale former for udbytte for de usynlige studerende: 1) faglig inspiration, 2) at blive opdateret, samt 3) at få input til egen praksis. Resultaterne peger på, at der især er muligheder i at udvikle nye efteruddannelses-formater, der kan bidrage til usynlige studerendes egen kontekst - uden at etablere traditionelle kursusforløb med fastlagt læringsmål.
{"title":"Usynlige studerende i åbne online forløb","authors":"Tom Gislev Kjærsgaard, Christian Dalsgaard","doi":"10.7146/LOM.V12I21.112700","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.112700","url":null,"abstract":"Formålet med artiklen er at undersøge og diskutere, hvordan såkaldte usynlige studerende deltager i åbne online forløb, og hvordan og hvad de lærer. Usynlige studerende betegner i denne artikel de deltagere, der er inaktive, tilsyneladende falder fra, og som ikke gennemfører de obligatoriske kursusaktiviteter. Artiklen indledes med et overbliksreview af central litteratur inden for “open education” med særligt fokus på målet om at nå målgrupper, der ikke nås gennem traditionel uddannelse. Artiklen er baseret på et kvalitativt studie, som er funderet i 11 interviews og 51 spørgeskemabesvarelser. Analysen udpeger fem forskellige måder at deltage på i et online undervisningsforløb: Studerende, deltagere, medlemmer, observatører og gæster. Artiklen sætter i analysen af den empiriske undersøgelse fokus på, hvad og hvordan de usynlige studerende lærer gennem åbne online forløb. Analysen leder frem til fem centrale aktiviteter for usynlige studerendes læring: 1) at læse og se indhold, 2) at følge med og være en del af, 3) deltage i netværk, 4) reflektere og 5) anvende og ibrugtage. Endelig peger analysen på tre centrale former for udbytte for de usynlige studerende: 1) faglig inspiration, 2) at blive opdateret, samt 3) at få input til egen praksis. Resultaterne peger på, at der især er muligheder i at udvikle nye efteruddannelses-formater, der kan bidrage til usynlige studerendes egen kontekst - uden at etablere traditionelle kursusforløb med fastlagt læringsmål.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"27 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"126461300","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-20DOI: 10.7146/LOM.V12I21.112894
Thomas Ryberg, Mia Thyrre Sørensen
I denne oversigtsartikel præsenterer og diskuterer vi potentialer og problematikker ved sociale medier i undervisning og uddannelse. Begrebet ’sociale medier’ begyndte at vinde indpas omkring 2008-2009 som afløser for termen ’web 2.0’, der siden 2004 havde været en samlebetegnelse for en række populære tjenester såsom Twitter, Youtube og Facebook. I artiklen indleder vi med tage et historisk blik på fremkomsten af ’web 2.0’ og ’sociale medier’, som vi derefter knytter nærmere til uddannelse og undervisning. Her fremhæver vi potentialerne ved sociale medier og giver nogle eksempler på pædagogisk brug. Det gør vi ved at diskutere sociale medier som henholdsvis netværk, værktøjer og som koncept. Efterfølgende vil vi fremhæve nogle problematikker og spændingsfelter ved de sociale medier. Det gør vi under overskrifterne: Reel vs ideel praksis, Spændingsfelter mellem sociale medier og formel uddannelse og sidst som Overvågningskapitalisme og kommercialisme. Endeligt samler vi de to tråde i et afsluttende afsnit, hvor vi syntetiserer og diskuterer sociale mediers rolle i undervisning og uddannelse.
{"title":"Sociale medier i undervisning og uddannelse","authors":"Thomas Ryberg, Mia Thyrre Sørensen","doi":"10.7146/LOM.V12I21.112894","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.112894","url":null,"abstract":"I denne oversigtsartikel præsenterer og diskuterer vi potentialer og problematikker ved sociale medier i undervisning og uddannelse. Begrebet ’sociale medier’ begyndte at vinde indpas omkring 2008-2009 som afløser for termen ’web 2.0’, der siden 2004 havde været en samlebetegnelse for en række populære tjenester såsom Twitter, Youtube og Facebook. I artiklen indleder vi med tage et historisk blik på fremkomsten af ’web 2.0’ og ’sociale medier’, som vi derefter knytter nærmere til uddannelse og undervisning. Her fremhæver vi potentialerne ved sociale medier og giver nogle eksempler på pædagogisk brug. Det gør vi ved at diskutere sociale medier som henholdsvis netværk, værktøjer og som koncept. Efterfølgende vil vi fremhæve nogle problematikker og spændingsfelter ved de sociale medier. Det gør vi under overskrifterne: Reel vs ideel praksis, Spændingsfelter mellem sociale medier og formel uddannelse og sidst som Overvågningskapitalisme og kommercialisme. Endeligt samler vi de to tråde i et afsluttende afsnit, hvor vi syntetiserer og diskuterer sociale mediers rolle i undervisning og uddannelse.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"57 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124654030","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-20DOI: 10.7146/LOM.V12I21.111801
Jesper Tække, Michael Paulsen
Research shows that multitasking implies that we use more time, remember less, learn less and perform worse than if we single-task.The article: ”Mobile Phones in the Classroom” (Kuznekoff et al. 2015) is worth highlighting as it is one of the most cited articles on multitasking. It shows how damaging written interaction is for learning in teaching situations. But does this mean that social media and written interaction should not be used in teaching? And that social media and written interaction only can harm learning? In this paper we provide a critical review of Kuznekoff et al. (2015). We argue that their laboratory experiment is taken out of real educational context and that this distorts the results they achieve. With a background in medium theory and media didactics we analyze the laboratory experiment and point out its shortcomings. Based on a qualitative real-life action research project we demonstrate that it is possible to set up conditions that make written interaction (through social media like Twitter) beneficial to education. Furthermore, we clear up the issue theoretically by distinguish between and discuss teaching situations in the new medium environment in relation to different kinds of concentration: diffused concentration (multitasking), non diffused concentration (singletasking) on one axis and the use of only one medium (singleplexing) and the use of several media (multiplexing) on another ortigonal axis.
研究表明，多任务处理意味着我们使用更多的时间，记忆更少，学习更少，表现更差。文章:“教室里的手机”(Kuznekoff et al. 2015)值得强调，因为它是被引用最多的关于多任务处理的文章之一。它显示了书面互动对教学情境中的学习是多么有害。但这是否意味着社交媒体和书面互动不应该在教学中使用?社交媒体和书面互动只会损害学习?在本文中，我们对Kuznekoff等人(2015)进行了批判性回顾。我们认为，他们的实验室实验脱离了真实的教育背景，这扭曲了他们取得的结果。本文从媒介理论和媒介教学法的角度对实验室实验进行了分析，指出了其不足之处。基于一个定性的现实生活行动研究项目，我们证明有可能创造条件，使书面互动(通过Twitter等社交媒体)有利于教育。此外，我们从理论上澄清了这一问题，通过区分和讨论新媒体环境中与不同类型集中相关的教学情况:一个轴上的分散集中(多任务)，非分散集中(单任务)，以及在另一个正交轴上仅使用一种媒体(单工)和使用几种媒体(多工)。
{"title":"Distraction and digital media","authors":"Jesper Tække, Michael Paulsen","doi":"10.7146/LOM.V12I21.111801","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.111801","url":null,"abstract":"Research shows that multitasking implies that we use more time, remember less, learn less and perform worse than if we single-task.The article: ”Mobile Phones in the Classroom” (Kuznekoff et al. 2015) is worth highlighting as it is one of the most cited articles on multitasking. It shows how damaging written interaction is for learning in teaching situations. But does this mean that social media and written interaction should not be used in teaching? And that social media and written interaction only can harm learning? In this paper we provide a critical review of Kuznekoff et al. (2015). We argue that their laboratory experiment is taken out of real educational context and that this distorts the results they achieve. With a background in medium theory and media didactics we analyze the laboratory experiment and point out its shortcomings. Based on a qualitative real-life action research project we demonstrate that it is possible to set up conditions that make written interaction (through social media like Twitter) beneficial to education. Furthermore, we clear up the issue theoretically by distinguish between and discuss teaching situations in the new medium environment in relation to different kinds of concentration: diffused concentration (multitasking), non diffused concentration (singletasking) on one axis and the use of only one medium (singleplexing) and the use of several media (multiplexing) on another ortigonal axis.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"6 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"124578750","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-20DOI: 10.7146/LOM.V12I21.112639
Nina Bonderup Dohn, Mikkel Godsk, Lillian Buus
Feltet Learning Design har de seneste år inspireret adskillige uddannelsesudviklingsprojekter på de videregående uddannelser i Danmark. Dette er bl.a. synliggjort gennem to numre af Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) med dette fokus i 2016. Imidlertid eksisterer der divergerende opfattelser af, hvad Learning Design er. Dette skyldes på den ene side en tilsvarende divergens i den internationale forskning og praksis, der har inspireret udviklingen i Danmark; og på den anden side at Learning Design er blevet integreret med den allerede eksisterende pædagogiske forskning og praksis i dansk kontekst. I denne artikel til jubilæumsnummeret af LOM redegør vi for tre hovedtilgange inden for Learning Design i dansk sammenhæng: "Pedagogical patterns", "Underviseren som designer" og "Didaktisk design". De tre tilgange er eksemplificeret ved hjælp af i alt fire cases fra videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Vi argumenterer for, at der på tværs af de tre tilgange er seks kendetegn, der gør sig gældende: Inddragelse og operationalisering af pædagogisk teori, Undervisere som aktive og bevidste designere i en designproces, Fokus på de studerendes læring, Inddragelse af designredskaber, Bæredygtighed samt Teknologi i undervisningen.
近年来，学习设计领域激发了丹麦高等教育项目中的多个教育发展项目。2016 年，《Læring og Medier》（LOM）杂志以这一领域为主题出版了两期期刊，使这一现象变得显而易见。然而，对于什么是学习设计，人们有不同的看法。这一方面是由于国际研究与实践的类似分歧激发了丹麦的发展；另一方面是由于学习设计已经与丹麦已有的教学研究与实践相结合。在这篇为《LOM》周年纪念特刊撰写的文章中，我们概述了丹麦学习设计的三种主要方法："教学模式"、"作为设计师的教师 "和 "教学设计"。我们通过丹麦高等教育机构的四个案例对这三种方法进行了举例说明。我们认为，在这三种方法中，有六个共同的特点：教学理论的融入和可操作性、教师在设计过程中作为积极和有意识的设计者、关注学生的学习、设计工具的融入、教学的可持续性和技术。
{"title":"Learning Design","authors":"Nina Bonderup Dohn, Mikkel Godsk, Lillian Buus","doi":"10.7146/LOM.V12I21.112639","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.112639","url":null,"abstract":"Feltet Learning Design har de seneste år inspireret adskillige uddannelsesudviklingsprojekter på de videregående uddannelser i Danmark. Dette er bl.a. synliggjort gennem to numre af Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) med dette fokus i 2016. Imidlertid eksisterer der divergerende opfattelser af, hvad Learning Design er. Dette skyldes på den ene side en tilsvarende divergens i den internationale forskning og praksis, der har inspireret udviklingen i Danmark; og på den anden side at Learning Design er blevet integreret med den allerede eksisterende pædagogiske forskning og praksis i dansk kontekst. I denne artikel til jubilæumsnummeret af LOM redegør vi for tre hovedtilgange inden for Learning Design i dansk sammenhæng: \"Pedagogical patterns\", \"Underviseren som designer\" og \"Didaktisk design\". De tre tilgange er eksemplificeret ved hjælp af i alt fire cases fra videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Vi argumenterer for, at der på tværs af de tre tilgange er seks kendetegn, der gør sig gældende: Inddragelse og operationalisering af pædagogisk teori, Undervisere som aktive og bevidste designere i en designproces, Fokus på de studerendes læring, Inddragelse af designredskaber, Bæredygtighed samt Teknologi i undervisningen.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"10 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-20","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"129877909","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-05-19DOI: 10.7146/LOM.V12I21.112888
Thorkild Hanghøj
Forskningen i anvendelsen af digitale spil i undervisningen har flere årtier på bagen og vidner om positive resultater med øget motivation og læringsudbytte. Samtidig er der ofte uklarhed om de didaktiske muligheder og begrænsninger, der knytter sig til forskellige måder at anvende digitale spil i undervisningen. I denne oversigtsartikel vil jeg først indkredse, hvad der kendetegner digitale spil og kort opsummere forskningen i spil og læring. Dernæst vil jeg give et overblik over den danske forskning i fire forskellige didaktiske tilgange til digitale spil i undervisningen: 1) anvendelse af læringsspil, 2) anvendelse af kommercielle computerspil, 3) brug af spilelementer i ikke-spil sammenhænge (gamification), og 4) arbejde med design af spil. Undervejs vil jeg give uddybende eksempler på dansk forskning inden for området, herunder artikler fra Læring Og Medier samt egen forskning. Ambitionen er at præsentere et overblik over den danske forskning i brug af digitale spil i undervisningen, der kan bidrage til at kvalificere didaktiske valg ved udvælgelse og anvendelse af spil.
{"title":"Digitale spil i undervisningen","authors":"Thorkild Hanghøj","doi":"10.7146/LOM.V12I21.112888","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V12I21.112888","url":null,"abstract":"Forskningen i anvendelsen af digitale spil i undervisningen har flere årtier på bagen og vidner om positive resultater med øget motivation og læringsudbytte. Samtidig er der ofte uklarhed om de didaktiske muligheder og begrænsninger, der knytter sig til forskellige måder at anvende digitale spil i undervisningen. I denne oversigtsartikel vil jeg først indkredse, hvad der kendetegner digitale spil og kort opsummere forskningen i spil og læring. Dernæst vil jeg give et overblik over den danske forskning i fire forskellige didaktiske tilgange til digitale spil i undervisningen: 1) anvendelse af læringsspil, 2) anvendelse af kommercielle computerspil, 3) brug af spilelementer i ikke-spil sammenhænge (gamification), og 4) arbejde med design af spil. Undervejs vil jeg give uddybende eksempler på dansk forskning inden for området, herunder artikler fra Læring Og Medier samt egen forskning. Ambitionen er at præsentere et overblik over den danske forskning i brug af digitale spil i undervisningen, der kan bidrage til at kvalificere didaktiske valg ved udvælgelse og anvendelse af spil.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"238 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-05-19","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"134338119","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
Pub Date : 2019-04-30DOI: 10.7146/LOM.V11I19.110919
Elisa Nadire Caeli, Jeppe Bundsgaard
I denne artikel undersøges fagområderne datalogisk tænkning (computational thinking) og teknologiforståelse i et historisk perspektiv. Artiklen formidler og analyserer den uddannelsesmæssige udvikling på området siden 1960'erne og op til i dag, hvor der op gennem 1970’erne og 1980’erne blev gennemført en række forsøg med faget datalære. Faget havde blandt andet teknologikritik og datalogisk problemløsning i fokus og minder på mange måder om det nye nutidige forsøgsfag teknologiforståelse. Formålet med artiklen er på denne baggrund at præsentere historien og diskutere, hvordan erfaringer og dyrt betalte lærepenge på området kan inspirere os i dag.Artiklen præsenterer periodens begivenheder kronologisk. Metodisk er udvalgt empirisk materiale, der vedrører tiltag inden for og diskussioner om datalogi samt digital teknologi på grundskoleområdet. På baggrund af analyserne artiklen igennem identificeres afslutningsvist fire perioder fra 1966 og frem til i dag, der kan skabe overblik over tendenser og forskellige tiders centrale initiativer og diskussioner.
{"title":"Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur","authors":"Elisa Nadire Caeli, Jeppe Bundsgaard","doi":"10.7146/LOM.V11I19.110919","DOIUrl":"https://doi.org/10.7146/LOM.V11I19.110919","url":null,"abstract":"I denne artikel undersøges fagområderne datalogisk tænkning (computational thinking) og teknologiforståelse i et historisk perspektiv. Artiklen formidler og analyserer den uddannelsesmæssige udvikling på området siden 1960'erne og op til i dag, hvor der op gennem 1970’erne og 1980’erne blev gennemført en række forsøg med faget datalære. Faget havde blandt andet teknologikritik og datalogisk problemløsning i fokus og minder på mange måder om det nye nutidige forsøgsfag teknologiforståelse. Formålet med artiklen er på denne baggrund at præsentere historien og diskutere, hvordan erfaringer og dyrt betalte lærepenge på området kan inspirere os i dag.Artiklen præsenterer periodens begivenheder kronologisk. Metodisk er udvalgt empirisk materiale, der vedrører tiltag inden for og diskussioner om datalogi samt digital teknologi på grundskoleområdet. På baggrund af analyserne artiklen igennem identificeres afslutningsvist fire perioder fra 1966 og frem til i dag, der kan skabe overblik over tendenser og forskellige tiders centrale initiativer og diskussioner.","PeriodicalId":377188,"journal":{"name":"Tidsskriftet Læring og Medier (LOM)","volume":"45 1","pages":"0"},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2019-04-30","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"116028417","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
京公网安备 11010802042870号
京ICP备2023020795号-1
扫码关注我们
求助内容：
应助结果提醒方式：