首页 > 最新文献

Acta Didactica Norden最新文献

英文 中文
Examensarbeten i svensk grundlärarutbildning – en innehållsanalys av didaktik och ämnen 瑞典小学教师教育中的学位项目——教学法和学科的内容分析
Q4 Social Sciences Pub Date : 2023-03-29 DOI: 10.5617/adno.9594
Mattias Börjesson, Rimma Nyman
Sedan början av 2000-talet har ett examensarbete varit en viktig del av grundlärarutbildningen. Tidigare forskning om examensarbeten har till största delen uppmärksammat skrivarprocessen, så som lärarstudenters och handledares erfarenheter av uppsatsskrivande eller så har frågan om examensarbetarnas kvalitet varit fokus för forskningen. Till skillnad från tidigare forskning syftar denna studie till att bidra med kunskap om vilka aspekter av didaktik, och vilka ämnen, som kan identifieras i examensarbeten. Det empiriska materialet består av 264 examensarbeten från två universitet i Sverige författade under 2010-talet. Gällande frågan om didaktik var huvudresultatet att större delen av examensarbetena handlade om undervisning av ett ämne i klassrummet. Eftersom ämnesdidaktik har fått en allt starkare ställning i svensk lärarutbildning och forskning under 2000- och 2010-talet var detta inte ett särskilt förvånande resultat. Gällande de ämnen som examensarbetena handlade om var huvudresultatet att mer än hälften relaterade till ämnesområden med koppling till lärande, undervisning och organisering av undervisning. Generellt så valde lärarstudenter att undersöka problem i relation till praktiska aspekter av lärararbetet i sina examensuppsatser. Detta är i överensstämmelse med tidigare forskning som har uppmärksammat att studenter i grundlärarutbildningen tenderar att socialiseras mot ett praktiskt orienterat lärarutbildningsideal.
自21世纪初以来,学位项目一直是本科教师教育的重要组成部分。以往对学位项目的研究大多关注写作过程,如师生和导师的论文写作经历或学位工作者的素质问题一直是研究的重点。与之前的研究不同,这项研究旨在了解学位项目中可以确定哪些方面的教学方法和哪些科目。实证材料包括瑞典两所大学在2010年代撰写的264个学位项目。关于教学方法的问题,主要的结果是,大多数学位项目都涉及在课堂上教授一门学科。由于在2000年代和2010年代,学科教育在瑞典教师教育和研究中占据了越来越重要的地位,这并不是一个特别令人惊讶的结果。关于学位项目所涵盖的科目,主要结果是,超过一半的科目与学习、教学和教学组织有关。一般来说,师范生选择在学位论文中调查与教师工作实践方面有关的问题。这与之前的研究一致,之前的研究强调,本科教师教育中的学生倾向于向实践导向的教师教育理想进行社交。
{"title":"Examensarbeten i svensk grundlärarutbildning – en innehållsanalys av didaktik och ämnen","authors":"Mattias Börjesson, Rimma Nyman","doi":"10.5617/adno.9594","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9594","url":null,"abstract":"Sedan början av 2000-talet har ett examensarbete varit en viktig del av grundlärarutbildningen. Tidigare forskning om examensarbeten har till största delen uppmärksammat skrivarprocessen, så som lärarstudenters och handledares erfarenheter av uppsatsskrivande eller så har frågan om examensarbetarnas kvalitet varit fokus för forskningen. Till skillnad från tidigare forskning syftar denna studie till att bidra med kunskap om vilka aspekter av didaktik, och vilka ämnen, som kan identifieras i examensarbeten. Det empiriska materialet består av 264 examensarbeten från två universitet i Sverige författade under 2010-talet. Gällande frågan om didaktik var huvudresultatet att större delen av examensarbetena handlade om undervisning av ett ämne i klassrummet. Eftersom ämnesdidaktik har fått en allt starkare ställning i svensk lärarutbildning och forskning under 2000- och 2010-talet var detta inte ett särskilt förvånande resultat. Gällande de ämnen som examensarbetena handlade om var huvudresultatet att mer än hälften relaterade till ämnesområden med koppling till lärande, undervisning och organisering av undervisning. Generellt så valde lärarstudenter att undersöka problem i relation till praktiska aspekter av lärararbetet i sina examensuppsatser. Detta är i överensstämmelse med tidigare forskning som har uppmärksammat att studenter i grundlärarutbildningen tenderar att socialiseras mot ett praktiskt orienterat lärarutbildningsideal.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2023-03-29","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"43666606","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Om kardinaltal og det å oppfatte kardinaltal 关于枢机祭坛与理解枢机祭坛
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-29 DOI: 10.5617/adno.9377
Terje Myklebust, Idar Mestad
I denne teoretiske artikkelen diskuterer vi kardinaltal og kva det vil seie å oppfatte kardinalitet og kardinaltal. Artikkelen går inn på detaljar som krev ei avklaring av desse omgrepa. Her hentar vi inspirasjon blant anna frå matematikk, og vi tar utgangspunkt i kva kardinaltal er i matematikk. Gjennom eit tankeeksperiment identifiserer vi ein type kunnskap/forståing/idear som synes å vere sentral for å oppfatte kardinaltal; vi kallar det mengdetaloppfatning. Det er idear som er relatert til omgrep som til dømes numerical magnitude understanding og approximate number system, men som desse omgrepa likevel ikkje er dekkande for. Vi argumenterer for at mengdetaloppfatning dreier seg om særleg to prinsipp som vi kallar tal-til-mengdeseparasjon og tal-separasjon. Vidare vert omgrepet mengdetaloppfatning plassert i høve til blant anna teljing og to ulike former for subitisering som vi kallar spontan antalbestemming og semispontan antalbestemming.
在这篇理论文章中,我们讨论的是红衣主教和地震,现在理解红衣主教和红衣主教已经晚了。这篇文章深入探讨了需要对这一领域进行解释的细节。这就是我们从一年一度的数学小姐中获得灵感的地方,我们开始学习数学中的女性祭坛。通过思想实验,我们确定了一种知识/理解/想法,这种知识/理解或想法似乎是理解红衣主教的核心;让我们称之为大众舆论。有一些想法与死亡等情况有关,比如对数字震级的理解和近似数制,但其程度仍然没有涵盖在内。我们认为,意见的数量涉及两个特殊的原则,我们称之为Tal to Division和Talk Division。我们应该能够将人口感知的程度放在一个帐篷的顶部,以及两种不同形式的亚硝化,我们称之为自发计数和半自发计数。
{"title":"Om kardinaltal og det å oppfatte kardinaltal","authors":"Terje Myklebust, Idar Mestad","doi":"10.5617/adno.9377","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9377","url":null,"abstract":"I denne teoretiske artikkelen diskuterer vi kardinaltal og kva det vil seie å oppfatte kardinalitet og kardinaltal. Artikkelen går inn på detaljar som krev ei avklaring av desse omgrepa. Her hentar vi inspirasjon blant anna frå matematikk, og vi tar utgangspunkt i kva kardinaltal er i matematikk. Gjennom eit tankeeksperiment identifiserer vi ein type kunnskap/forståing/idear som synes å vere sentral for å oppfatte kardinaltal; vi kallar det mengdetaloppfatning. Det er idear som er relatert til omgrep som til dømes numerical magnitude understanding og approximate number system, men som desse omgrepa likevel ikkje er dekkande for. Vi argumenterer for at mengdetaloppfatning dreier seg om særleg to prinsipp som vi kallar tal-til-mengdeseparasjon og tal-separasjon. Vidare vert omgrepet mengdetaloppfatning plassert i høve til blant anna teljing og to ulike former for subitisering som vi kallar spontan antalbestemming og semispontan antalbestemming.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-29","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"47162424","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Konkurrerande språkuppfattningar. En studie av läroplaner för grundskolan i Finland, Norge och Sverige 有能力的语言感知能力。芬兰、挪威和瑞典学校综合课程研究
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-22 DOI: 10.5617/adno.9291
Theres Brännmark
Denna artikel analyserar läroplaner för grundskolan i Finland, Norge och Sverige med fokus på hur språklig mångfald konstrueras och med intresse för vilka maktrelationer som kommer till uttryck genom läroplanerna. Språksituationen som förbinder språk och språkgrupper över riksgränserna och den språkliga mångfalden i respektive samhälle gör en analys av de tre läroplanerna särskilt intressant. Syftet är att beskriva och problematisera språklig mångfald samt de normer och ideologi som reflekteras i läroplanerna och organiserar språklig mångfald. Den kritiska diskursanalysen visar att den finska och norska läroplanen har en positiv inställning till och normaliserar språklig mångfald. Samtidigt har det betydelse vilka språk som ingår i den flerspråkiga kompetensen. I den svenska läroplanen är enspråkighet norm. Läroplanernas språksyn och hierarkiseringen av språk antyder att det råder konkurrensförhållande mellan olika språk. I studien framkommer att språkurvalet i läroplanerna bidrar till att upprätthålla ojämna maktrelationer mellan de som behärskar prioriterade språk och de som inte gör det. Diskussionen belyser vikten av att kritiskt ifrågasätta läroplanernas implicita särskiljande av språk och därmed talare av dessa språk.
本文分析了芬兰、挪威和瑞典综合学校的课程,重点是如何构建语言多样性,以及通过课程表达权力关系。跨国界的语言和语言群体之间的语言状况以及每个社会的语言多样性使对这三个课程的分析特别有趣。目的是描述和解决语言多样性以及课程中反映的规范和意识形态,并组织语言多样性。批判性话语分析表明,芬兰和挪威的课程对语言多样性持积极态度,并使其正常化。同时,哪些语言是多语言能力的一部分也很重要。在瑞典的课程中,单语是常态。课程的语言方法和语言层次表明,不同语言之间存在竞争关系。研究表明,课程中的语言选择有助于维持掌握优先语言的人和不掌握优先语言者之间的不平等权力关系。讨论强调了批判性地质疑语言之间的隐性分离,从而质疑这些语言的使用者的重要性。
{"title":"Konkurrerande språkuppfattningar. En studie av läroplaner för grundskolan i Finland, Norge och Sverige","authors":"Theres Brännmark","doi":"10.5617/adno.9291","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9291","url":null,"abstract":"Denna artikel analyserar läroplaner för grundskolan i Finland, Norge och Sverige med fokus på hur språklig mångfald konstrueras och med intresse för vilka maktrelationer som kommer till uttryck genom läroplanerna. Språksituationen som förbinder språk och språkgrupper över riksgränserna och den språkliga mångfalden i respektive samhälle gör en analys av de tre läroplanerna särskilt intressant. Syftet är att beskriva och problematisera språklig mångfald samt de normer och ideologi som reflekteras i läroplanerna och organiserar språklig mångfald. Den kritiska diskursanalysen visar att den finska och norska läroplanen har en positiv inställning till och normaliserar språklig mångfald. Samtidigt har det betydelse vilka språk som ingår i den flerspråkiga kompetensen. I den svenska läroplanen är enspråkighet norm. Läroplanernas språksyn och hierarkiseringen av språk antyder att det råder konkurrensförhållande mellan olika språk. I studien framkommer att språkurvalet i läroplanerna bidrar till att upprätthålla ojämna maktrelationer mellan de som behärskar prioriterade språk och de som inte gör det. Diskussionen belyser vikten av att kritiskt ifrågasätta läroplanernas implicita särskiljande av språk och därmed talare av dessa språk.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-22","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"41359781","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Programmering i matematikklasserommet – Utfordringer elevene møter 数学课堂上的编程——挑战学生
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9173
Morten Munthe
Artikkelen undersøker bruk av programmering i en matematikklasse på videregående nivå og utfordringer elevene møter når de jobber med programmeringsoppgaver. Gjen­nom bruk av et rammeverk bestående av fire kategorier blir utfordringene kategorisert og analysert. Konsept-utfordringer inneholder bruken og forståelsen av de ulike kom­mandoene og typene i programmeringsspråket. Syntaks-utfordringer omhandler struk­turen til betingelser og løkker, og den logiske oppbygningen av et program. Output-utfordringer kommer etter å ha trykket på «kjør programmet»-knappen der elevene får syntaks-feil, uforutsette svar eller ingen output. Kode-utfordringer er når elevene skal omgjøre en matematisk prosedyre til programmeringskode. Gjennom flere utdrag fra undervisningstimer blir hver utfordring analysert og diskutert både med hensyn på matematisk læring og hvordan utfordringer kan reduseres. Konsept-utfordringene viser seg å ha liten effekt på læring i matematikk. Syntaks- og output-utfordringer ble observert å bidra til matematisk læring når elevene begynte å utforske utfordringen, men bidro ikke til læring når elevene ikke klarte å løse utfordringen. Kode-utfordringer ble, når elevene løste dem, observert til å legge til rette for både utforsking og læring.
这篇文章探讨了编程在高级数学课堂上的使用,并对学生在做程序员作业时的会议提出了质疑。通过使用由四个类别组成的框架,对挑战进行了分类和分析。内容挑战包括使用和理解不同的芒果和编程语言类型。语法挑战涉及条件和泄漏的结构以及程序的逻辑结构。在按下“运行程序”按钮后,学生会遇到语法错误、意外响应或没有输出的问题。代码挑战是指学生应该将数学过程转换为程序代码。通过更多的教学时间,将对数学学习中的每一个挑战以及如何减少挑战进行分析和讨论。概念挑战似乎对数学学习没有什么影响。当学生开始探索挑战时,语法和输出挑战被观察到有助于数学学习,但当学生无法解决挑战时,对教育没有贡献。当学生们解决了代码挑战时,就可以观察到这些挑战,为研究和学习做准备。
{"title":"Programmering i matematikklasserommet – Utfordringer elevene møter","authors":"Morten Munthe","doi":"10.5617/adno.9173","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9173","url":null,"abstract":"Artikkelen undersøker bruk av programmering i en matematikklasse på videregående nivå og utfordringer elevene møter når de jobber med programmeringsoppgaver. Gjen­nom bruk av et rammeverk bestående av fire kategorier blir utfordringene kategorisert og analysert. Konsept-utfordringer inneholder bruken og forståelsen av de ulike kom­mandoene og typene i programmeringsspråket. Syntaks-utfordringer omhandler struk­turen til betingelser og løkker, og den logiske oppbygningen av et program. Output-utfordringer kommer etter å ha trykket på «kjør programmet»-knappen der elevene får syntaks-feil, uforutsette svar eller ingen output. Kode-utfordringer er når elevene skal omgjøre en matematisk prosedyre til programmeringskode. Gjennom flere utdrag fra undervisningstimer blir hver utfordring analysert og diskutert både med hensyn på matematisk læring og hvordan utfordringer kan reduseres. Konsept-utfordringene viser seg å ha liten effekt på læring i matematikk. Syntaks- og output-utfordringer ble observert å bidra til matematisk læring når elevene begynte å utforske utfordringen, men bidro ikke til læring når elevene ikke klarte å løse utfordringen. Kode-utfordringer ble, når elevene løste dem, observert til å legge til rette for både utforsking og læring.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"48588262","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
En løsning på hvad? Mål og midler i implementeringen af informatik-relaterede fag i Danmark, Sverige og England 什么的解决方案?在丹麦、瑞典和英国实施IT相关科目的目标和方法
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9184
Andreas Lindenskov Tamborg
Baseret på ”policy borrowing” (Cowen, 2009; Steiner-Khamsi, 2016) studerer denne artikel de politiske rationaler bag læseplansrevisioner med hensyn til informatik i danske, svenske og engelske grundskoler. Artiklen undersøger også, hvordan disse rationaler omsættes til konkrete læseplansrevisioner og implementeringsstrategier i de tre lande. Empirisk er artiklen baseret på politiske dokumenter, forskningslitteratur og rapporter fra de tre lande samt interviews med 10 eksperter, som var en del af eller vidende om implementeringsprocesserne i de respektive lande. Undersøgelsen viser, at på trods af at alle tre lande sigter mod den internationalt anerkendte udfordring relateret til at forberede elever til deltagelse i et digitaliseret samfund, varierer de nationale politiske mål betydeligt. I Danmark havde læseplansrevisionerne til formål at uddanne kritiske, demokratiske borgere. Revisioner i England var relateret til et stærkt pres fra IT-industrien og et mål om at genvinde den historiske rolle som tech-pionerer, og Sverige var orienteret mod at skabe lige digitale kompetencer på tværs af demografiske og socioøkonomiske faktorer. På trods af disse relativt klare politiske rationaler finder artiklen også, at de konkrete ændringer, der er iværksat for at indfri rationalerne, er et produkt af specifikke nationale forhold og til en vis grad kontingente processer. I den henseende argumenterer artiklen for, at de politiske revisioner i alle tre lande snarere er produkter af, hvad der var muligt eller blot tilfældigheder, end af omhyggelig planlægning.
基于“政策借用”(Cowen,2009;Steiner Khamsi,2016),本文研究了丹麦语、瑞典语和英语小学信息学课程修订背后的政治理由。文章还探讨了如何将这些理由转化为三国的具体课程审查和实施策略。从经验上讲,这篇文章基于这三个国家的政治文件、研究文献和报告,以及对10名参与或了解各自国家实施过程的专家的采访。调查显示,尽管这三个国家都致力于为学生参与数字化社会做好准备这一国际公认的挑战,但国家政策目标差异很大。在丹麦,课程审查的目的是教育具有批判性的民主公民。英国的审计与来自IT行业的强大压力以及重新获得技术先驱历史地位的目标有关,而瑞典则致力于在人口和社会经济因素之间创造平等的数字能力。尽管有这些相对明确的政治理由,但文章还认为,为满足这些理由而采取的具体变革是特定国情的产物,在一定程度上是偶然过程的产物。在这方面,文章认为,这三个国家的政治修订都是可能的或只是巧合的产物,而不是精心规划的结果。
{"title":"En løsning på hvad? Mål og midler i implementeringen af informatik-relaterede fag i Danmark, Sverige og England","authors":"Andreas Lindenskov Tamborg","doi":"10.5617/adno.9184","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9184","url":null,"abstract":"Baseret på ”policy borrowing” (Cowen, 2009; Steiner-Khamsi, 2016) studerer denne artikel de politiske rationaler bag læseplansrevisioner med hensyn til informatik i danske, svenske og engelske grundskoler. Artiklen undersøger også, hvordan disse rationaler omsættes til konkrete læseplansrevisioner og implementeringsstrategier i de tre lande. Empirisk er artiklen baseret på politiske dokumenter, forskningslitteratur og rapporter fra de tre lande samt interviews med 10 eksperter, som var en del af eller vidende om implementeringsprocesserne i de respektive lande. Undersøgelsen viser, at på trods af at alle tre lande sigter mod den internationalt anerkendte udfordring relateret til at forberede elever til deltagelse i et digitaliseret samfund, varierer de nationale politiske mål betydeligt. I Danmark havde læseplansrevisionerne til formål at uddanne kritiske, demokratiske borgere. Revisioner i England var relateret til et stærkt pres fra IT-industrien og et mål om at genvinde den historiske rolle som tech-pionerer, og Sverige var orienteret mod at skabe lige digitale kompetencer på tværs af demografiske og socioøkonomiske faktorer. På trods af disse relativt klare politiske rationaler finder artiklen også, at de konkrete ændringer, der er iværksat for at indfri rationalerne, er et produkt af specifikke nationale forhold og til en vis grad kontingente processer. I den henseende argumenterer artiklen for, at de politiske revisioner i alle tre lande snarere er produkter af, hvad der var muligt eller blot tilfældigheder, end af omhyggelig planlægning.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"49274763","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Kritisk-æstetiske scenarier i teknologiforståelse – en tværfaglig tilgang
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9181
Morten Raahauge Philipps, S. Fougt, Stine Ejsing-Duun
Denne artikel belyser, om og hvordan kritisk-æstetiske scenarier kan udvikle det danske teknologiforståelsesfagfelts fagdidaktik i forløb med alle fire kompetenceområder i spil. Artiklens hypotese er, at sådanne scenarier er egnet til at udvikle elevernes kritiske sans og dermed den digitale myndiggørelse, fordi de kan stimulere elevernes evne til at for­lade deres egen position og dermed kritisk forholde sig til sagen gennem processer, hvor de arbejder med materialiseringer af forestillinger om teknologi og konsekvenser af teknologianvendelse. Inspireret af design-based research tager undersøgelsen udgangs­punkt i et undervisningsforløb, hvor en 6. klasse skulle udvikle digitale artefakter, der kritisk udstiller samfundets brug af sundhedsdata. I første del designede eleverne et dødsur, der forudsiger en persons dødsdato, og i anden del designede de en prototype af et sundhedsprogram målrettet en kunde i én af tre cases: en totalitær stat, et super­sygehus eller elevernes egen virksomhed. Empiri blev indsamlet ved hjælp af obser­vationer og uformelle samtaler i undervisningen samt interviews med læreren og ana­lyseres med fokus på det potentielle læringspotentiale, det aktualiserede lærings­potentiale og faktisk læring. Analysen afdækker et stort potentielt læringspotentiale, som kun i nogen grad aktualiseres i den konkrete undervisning, som igen kun fører til begrænset relevant faktisk læring hos eleverne. Analysen diskuteres med artiklens teoretiske ståsted og erfaringer fra forsøgsfaget teknologiforståelse i et forsøg på at kvalificere fremtidige forløb baseret på kritisk-æstetiske scenarier i fagfeltet.
本文阐述了批判性美学场景是否以及如何在所有四个能力领域中发展丹麦技术理解学科的学科教学方法。这篇文章的假设是,这些场景适合培养学生的批判性思维,从而增强数字能力,因为它们可以激发学生离开自己的位置的能力,从而通过他们对技术思想和技术应用后果的物化过程与案例批判性地联系起来。受基于设计的研究的启发,本研究基于一门6。班级应该开发数字制品,批判性地揭露社会对健康数据的使用。在第一部分中,学生们设计了一个死亡时钟来预测一个人的死亡日期,在第二部分中,他们设计了一种针对三种情况之一的客户的健康计划原型:极权主义国家、超级医院或学生自己的公司。经验主义是通过观察、教学中的非正式对话以及对教师的访谈收集的,并对其进行分析,重点是潜在学习、实现学习潜力和实际学习。分析揭示了学习的巨大潜力,而这种潜力只有在一定程度上才能在具体的教学中实现,这反过来又导致学生的实际学习有限。本文结合文章的理论地位和技术理解学科的经验进行了分析,试图基于学科领域的批判性美学场景来确定未来的课程。
{"title":"Kritisk-æstetiske scenarier i teknologiforståelse – en tværfaglig tilgang","authors":"Morten Raahauge Philipps, S. Fougt, Stine Ejsing-Duun","doi":"10.5617/adno.9181","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9181","url":null,"abstract":"Denne artikel belyser, om og hvordan kritisk-æstetiske scenarier kan udvikle det danske teknologiforståelsesfagfelts fagdidaktik i forløb med alle fire kompetenceområder i spil. Artiklens hypotese er, at sådanne scenarier er egnet til at udvikle elevernes kritiske sans og dermed den digitale myndiggørelse, fordi de kan stimulere elevernes evne til at for­lade deres egen position og dermed kritisk forholde sig til sagen gennem processer, hvor de arbejder med materialiseringer af forestillinger om teknologi og konsekvenser af teknologianvendelse. Inspireret af design-based research tager undersøgelsen udgangs­punkt i et undervisningsforløb, hvor en 6. klasse skulle udvikle digitale artefakter, der kritisk udstiller samfundets brug af sundhedsdata. I første del designede eleverne et dødsur, der forudsiger en persons dødsdato, og i anden del designede de en prototype af et sundhedsprogram målrettet en kunde i én af tre cases: en totalitær stat, et super­sygehus eller elevernes egen virksomhed. Empiri blev indsamlet ved hjælp af obser­vationer og uformelle samtaler i undervisningen samt interviews med læreren og ana­lyseres med fokus på det potentielle læringspotentiale, det aktualiserede lærings­potentiale og faktisk læring. Analysen afdækker et stort potentielt læringspotentiale, som kun i nogen grad aktualiseres i den konkrete undervisning, som igen kun fører til begrænset relevant faktisk læring hos eleverne. Analysen diskuteres med artiklens teoretiske ståsted og erfaringer fra forsøgsfaget teknologiforståelse i et forsøg på at kvalificere fremtidige forløb baseret på kritisk-æstetiske scenarier i fagfeltet.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"43290310","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Informatik som almen kompetence på alle uddannelsesniveauer 信息学作为各级教育的综合能力
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9919
Michael E. Caspersen, Simon Skov
This special issue of Acta Didactica Norden is about informatics as a common fundamental competence at all educational levels. The target group is schoolteachers, teachers at teacher education colleges and universities, informatics education researchers and everyone else with a special interest in informatics education in the entire educational system.
这期《教育学报》的特刊是关于信息学作为所有教育水平的共同基本能力。目标群体是学校教师、师范院校的教师、信息学教育研究人员以及整个教育系统中对信息学教育有特殊兴趣的所有人。
{"title":"Informatik som almen kompetence på alle uddannelsesniveauer","authors":"Michael E. Caspersen, Simon Skov","doi":"10.5617/adno.9919","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9919","url":null,"abstract":"This special issue of Acta Didactica Norden is about informatics as a common fundamental competence at all educational levels. The target group is schoolteachers, teachers at teacher education colleges and universities, informatics education researchers and everyone else with a special interest in informatics education in the entire educational system.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"45764695","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Fra programmering til perspektiver for computationel tankegang for humanistiske, videregående uddannelser
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9183
A. Møller, Camilla Finsterbach Kaup, Eva Brooks, Dorina Gnaur, Maja Højslet Schürer, Marie Charlotte Lyngbye
Med udgangspunkt i det stigende behov for IT-kompetencer er de humanistiske uni­versitetsuddannelser begyndt at indføre kurser, der skal styrke de studerendes forståelse for informatik. Denne artikel undersøger, hvordan studerende på en masteruddannelse i IT på et humanistisk fakultet udvikler kompetencer i programmering og computationel tankegang. De studerende havde alle et obligatorisk kursus i Programmering og Proto­typing, og nogle af dem havde valgfag i Computational Thinking. Data består af obser­vationer fra kurserne, vurdering af de studerendes opgaver og fire fokusgruppe­interviews. (De studerende var delt i to grupper – en med Computational Thinking og den anden med kun Programmering og Prototyping.) Vi afholdt interviews før og efter kurserne for begge grupper for at afdække, hvordan elevernes synspunkter havde ændret sig. Begge grupper af studerende ser sig selv i koordinerende roller, hvor de samarbejder med programmører og andre softwareudviklere. De studerende der valgte valgfaget i Computational Thinking, viste et rigere ordforråd, når de beskrev computationel tanke­gangs begreber, praksisser og perspektiver. Evnen til at reflektere over de praktiske opgaver, herunder begreber, praksisser og perspektiver, synes essentiel for de studerendes fremtidige karriere, som humanister, der arbejder med teknologi. Resul­taterne viser, hvordan studerende kan udvikle deres forståelse af computationel tanke­gang med stilladsering mod computational empowerment. I processen så vi, hvordan studerende opnår en forståelse af computationel tankegang gennem arbejde med kon­cepter og praksisser, og hvor der opstod perspektiver ved at kombinere computationel tankegang med information og praksis fra andre discipliner.
基于对信息技术技能日益增长的需求,大学人文学科课程已开始引入课程,以加强学生对信息学的理解。这篇文章探讨了在人文学院获得信息技术硕士学位的学生如何培养编程和计算思维能力。学生们都上了编程和原型的必修课,其中一些学生选修了计算思维。数据包括课程观察、学生作业评估和四次焦点小组访谈。(学生被分为两组,一组学习计算思维,另一组只学习编程和原型。)我们在课程前后对两组学生进行了采访,以了解学生的观点是如何变化的。这两组学生都认为自己扮演着协调角色,与程序员和其他软件开发人员合作。选修计算思维选修课的学生在描述计算思维的概念、实践和观点时表现出更丰富的词汇。反思实际任务的能力,包括概念、实践和观点,似乎对学生未来的职业生涯至关重要,因为他们是从事技术工作的人文主义者。研究结果表明,学生如何通过支架对抗计算赋权来发展他们对计算思维的理解。在这个过程中,我们看到了学生如何通过概念和实践来理解计算思维,以及通过将计算思维与其他学科的信息和实践相结合来产生观点。
{"title":"Fra programmering til perspektiver for computationel tankegang for humanistiske, videregående uddannelser","authors":"A. Møller, Camilla Finsterbach Kaup, Eva Brooks, Dorina Gnaur, Maja Højslet Schürer, Marie Charlotte Lyngbye","doi":"10.5617/adno.9183","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9183","url":null,"abstract":"Med udgangspunkt i det stigende behov for IT-kompetencer er de humanistiske uni­versitetsuddannelser begyndt at indføre kurser, der skal styrke de studerendes forståelse for informatik. Denne artikel undersøger, hvordan studerende på en masteruddannelse i IT på et humanistisk fakultet udvikler kompetencer i programmering og computationel tankegang. De studerende havde alle et obligatorisk kursus i Programmering og Proto­typing, og nogle af dem havde valgfag i Computational Thinking. Data består af obser­vationer fra kurserne, vurdering af de studerendes opgaver og fire fokusgruppe­interviews. (De studerende var delt i to grupper – en med Computational Thinking og den anden med kun Programmering og Prototyping.) Vi afholdt interviews før og efter kurserne for begge grupper for at afdække, hvordan elevernes synspunkter havde ændret sig. Begge grupper af studerende ser sig selv i koordinerende roller, hvor de samarbejder med programmører og andre softwareudviklere. De studerende der valgte valgfaget i Computational Thinking, viste et rigere ordforråd, når de beskrev computationel tanke­gangs begreber, praksisser og perspektiver. Evnen til at reflektere over de praktiske opgaver, herunder begreber, praksisser og perspektiver, synes essentiel for de studerendes fremtidige karriere, som humanister, der arbejder med teknologi. Resul­taterne viser, hvordan studerende kan udvikle deres forståelse af computationel tanke­gang med stilladsering mod computational empowerment. I processen så vi, hvordan studerende opnår en forståelse af computationel tankegang gennem arbejde med kon­cepter og praksisser, og hvor der opstod perspektiver ved at kombinere computationel tankegang med information og praksis fra andre discipliner.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"43097844","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
Teachers’ understanding of programming and computational thinking in primary education – A critical need for professional development 小学教师对编程和计算思维的理解——专业发展的关键需求
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9194
Reiar Kravik, Tonje K. Berg, Fazilat Siddiq
Programming and computational thinking have (re)gained an increased focus in com­pulsory education worldwide, consequently demanding teachers of various subjects to engage in the teaching and learning of the two. A recent curriculum reform in Norway emphasised the development of students’ computational skills by integrating pro­gramming into four subject domains: mathematics, natural science, music, and arts and crafts. However, these requirements come without a necessary professional develop­ment programme and are based on the presumption that all concerned teachers under­stand the concepts of programming and computational thinking and know how to teach these skills in a sound pedagogical and didactical way. Therefore, this study investigated how teachers understand programming and computational thinking and the relationship between the two concepts. We also investigated the teachers’ approaches to teaching these concepts and their need for further professional development. To address these issues, we conducted semi-structured interviews with eight primary school teachers and thematically analysed the data. Overall, the teachers reported positive attitudes towards the new curriculum and its focus on 21st-century skills, including programming and computational thinking. However, their understanding of these concepts was narrow, focused on only one of the six pertinent subskills: algorithms. Furthermore, the teachers’ teaching approaches were limited. Finally, we observed a variety of professional development processes and practices. The teachers accentuated a critical need for pro­fessional development within these domains. Our findings showed that to fulfil the curricular expectations of developing students’ computational thinking skills, increased training of primary school teachers is needed.
编程和计算思维在世界各地的基础教育中越来越受到关注,因此要求不同学科的教师参与这两者的教学。挪威最近的一项课程改革强调了学生计算技能的发展,将编程整合到四个学科领域:数学、自然科学、音乐和工艺美术。然而,这些要求没有必要的专业发展计划,而是基于这样一种假设,即所有相关教师都了解编程和计算思维的概念,并知道如何以合理的教学和教学方式教授这些技能。因此,本研究调查了教师如何理解程序设计和计算思维,以及这两个概念之间的关系。我们还调查了教师教授这些概念的方法以及他们进一步专业发展的需求。为了解决这些问题,我们对八名小学教师进行了半结构化访谈,并对数据进行了主题分析。总的来说,教师们对新课程持积极态度,并强调21世纪的技能,包括编程和计算思维。然而,他们对这些概念的理解很狭隘,只关注六个相关子技能中的一个:算法。此外,教师的教学方法有限。最后,我们观察了各种专业发展过程和实践。教师们强调了在这些领域内专业发展的迫切需要。我们的研究结果表明,为了实现培养学生计算思维技能的课程期望,需要加强对小学教师的培训。
{"title":"Teachers’ understanding of programming and computational thinking in primary education – A critical need for professional development","authors":"Reiar Kravik, Tonje K. Berg, Fazilat Siddiq","doi":"10.5617/adno.9194","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9194","url":null,"abstract":"Programming and computational thinking have (re)gained an increased focus in com­pulsory education worldwide, consequently demanding teachers of various subjects to engage in the teaching and learning of the two. A recent curriculum reform in Norway emphasised the development of students’ computational skills by integrating pro­gramming into four subject domains: mathematics, natural science, music, and arts and crafts. However, these requirements come without a necessary professional develop­ment programme and are based on the presumption that all concerned teachers under­stand the concepts of programming and computational thinking and know how to teach these skills in a sound pedagogical and didactical way. Therefore, this study investigated how teachers understand programming and computational thinking and the relationship between the two concepts. We also investigated the teachers’ approaches to teaching these concepts and their need for further professional development. To address these issues, we conducted semi-structured interviews with eight primary school teachers and thematically analysed the data. Overall, the teachers reported positive attitudes towards the new curriculum and its focus on 21st-century skills, including programming and computational thinking. However, their understanding of these concepts was narrow, focused on only one of the six pertinent subskills: algorithms. Furthermore, the teachers’ teaching approaches were limited. Finally, we observed a variety of professional development processes and practices. The teachers accentuated a critical need for pro­fessional development within these domains. Our findings showed that to fulfil the curricular expectations of developing students’ computational thinking skills, increased training of primary school teachers is needed.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"45202280","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 2
Kortlægning af relationen mellem computationel tankegang og matematik med udgangspunkt i problemløsning 基于问题解决的计算思维与数学关系映射
Q4 Social Sciences Pub Date : 2022-12-21 DOI: 10.5617/adno.9185
Camilla Finsterbach Kaup
I løbet af de sidste to årtier er computationel tankegang blevet mere populært i under­visningsmiljøer. Denne artikel har til formål at udfolde computationel tankegang i rela­tion til matematik. Undersøgelsen gennemgik 19 artikler publiceret mellem 2014 og 2021 og giver nye muligheder for at forstå, hvordan man kan involvere sig i og intro­ducere computationel tankegang i matematikundervisningen. Det blev fundet, at com­putationel tankegang og matematisk tænkning havde en relation, og at problemløsning kunne være en tilgang til at relatere dem. Resultaterne afslører, at forholdet primært er teoretisk, og at lærerne finder det udfordrende at skabe en forbindelse mellem compu­tationel tankegang og matematik. Udover at give et struktureret eksempel på forskning, der er udført på området, og identificere mangler, rejser undersøgelsen også nye forsk­ningsmuligheder.
在过去的二十年里,计算思维在教育环境中变得越来越流行。本文旨在发展与数学相关的计算思维。该研究回顾了2014年至2021年间发表的19篇文章,为了解如何参与数学教育并将计算思维引入数学教育提供了新的机会。研究发现,计算思维和数学思维是有关系的,解决问题可以成为将它们联系起来的一种方法。研究结果表明,这种关系主要是理论上的,教师们发现在计算思维和数学之间建立联系很有挑战性。除了提供该领域研究的结构化示例并找出不足之处外,该研究还提出了新的研究机会。
{"title":"Kortlægning af relationen mellem computationel tankegang og matematik med udgangspunkt i problemløsning","authors":"Camilla Finsterbach Kaup","doi":"10.5617/adno.9185","DOIUrl":"https://doi.org/10.5617/adno.9185","url":null,"abstract":"I løbet af de sidste to årtier er computationel tankegang blevet mere populært i under­visningsmiljøer. Denne artikel har til formål at udfolde computationel tankegang i rela­tion til matematik. Undersøgelsen gennemgik 19 artikler publiceret mellem 2014 og 2021 og giver nye muligheder for at forstå, hvordan man kan involvere sig i og intro­ducere computationel tankegang i matematikundervisningen. Det blev fundet, at com­putationel tankegang og matematisk tænkning havde en relation, og at problemløsning kunne være en tilgang til at relatere dem. Resultaterne afslører, at forholdet primært er teoretisk, og at lærerne finder det udfordrende at skabe en forbindelse mellem compu­tationel tankegang og matematik. Udover at give et struktureret eksempel på forskning, der er udført på området, og identificere mangler, rejser undersøgelsen også nye forsk­ningsmuligheder.","PeriodicalId":33721,"journal":{"name":"Acta Didactica Norden","volume":null,"pages":null},"PeriodicalIF":0.0,"publicationDate":"2022-12-21","publicationTypes":"Journal Article","fieldsOfStudy":null,"isOpenAccess":false,"openAccessPdf":"","citationCount":null,"resultStr":null,"platform":"Semanticscholar","paperid":"45251199","PeriodicalName":null,"FirstCategoryId":null,"ListUrlMain":null,"RegionNum":0,"RegionCategory":"","ArticlePicture":[],"TitleCN":null,"AbstractTextCN":null,"PMCID":"","EPubDate":null,"PubModel":null,"JCR":null,"JCRName":null,"Score":null,"Total":0}
引用次数: 0
期刊
Acta Didactica Norden
全部 Acc. Chem. Res. ACS Applied Bio Materials ACS Appl. Electron. Mater. ACS Appl. Energy Mater. ACS Appl. Mater. Interfaces ACS Appl. Nano Mater. ACS Appl. Polym. Mater. ACS BIOMATER-SCI ENG ACS Catal. ACS Cent. Sci. ACS Chem. Biol. ACS Chemical Health & Safety ACS Chem. Neurosci. ACS Comb. Sci. ACS Earth Space Chem. ACS Energy Lett. ACS Infect. Dis. ACS Macro Lett. ACS Mater. Lett. ACS Med. Chem. Lett. ACS Nano ACS Omega ACS Photonics ACS Sens. ACS Sustainable Chem. Eng. ACS Synth. Biol. Anal. Chem. BIOCHEMISTRY-US Bioconjugate Chem. BIOMACROMOLECULES Chem. Res. Toxicol. Chem. Rev. Chem. Mater. CRYST GROWTH DES ENERG FUEL Environ. Sci. Technol. Environ. Sci. Technol. Lett. Eur. J. Inorg. Chem. IND ENG CHEM RES Inorg. Chem. J. Agric. Food. Chem. J. Chem. Eng. Data J. Chem. Educ. J. Chem. Inf. Model. J. Chem. Theory Comput. J. Med. Chem. J. Nat. Prod. J PROTEOME RES J. Am. Chem. Soc. LANGMUIR MACROMOLECULES Mol. Pharmaceutics Nano Lett. Org. Lett. ORG PROCESS RES DEV ORGANOMETALLICS J. Org. Chem. J. Phys. Chem. J. Phys. Chem. A J. Phys. Chem. B J. Phys. Chem. C J. Phys. Chem. Lett. Analyst Anal. Methods Biomater. Sci. Catal. Sci. Technol. Chem. Commun. Chem. Soc. Rev. CHEM EDUC RES PRACT CRYSTENGCOMM Dalton Trans. Energy Environ. Sci. ENVIRON SCI-NANO ENVIRON SCI-PROC IMP ENVIRON SCI-WAT RES Faraday Discuss. Food Funct. Green Chem. Inorg. Chem. Front. Integr. Biol. J. Anal. At. Spectrom. J. Mater. Chem. A J. Mater. Chem. B J. Mater. Chem. C Lab Chip Mater. Chem. Front. Mater. Horiz. MEDCHEMCOMM Metallomics Mol. Biosyst. Mol. Syst. Des. Eng. Nanoscale Nanoscale Horiz. Nat. Prod. Rep. New J. Chem. Org. Biomol. Chem. Org. Chem. Front. PHOTOCH PHOTOBIO SCI PCCP Polym. Chem.
×
引用
GB/T 7714-2015
复制
MLA
复制
APA
复制
导出至
BibTeX EndNote RefMan NoteFirst NoteExpress
×
0
微信
客服QQ
Book学术公众号 扫码关注我们
反馈
×
意见反馈
请填写您的意见或建议
请填写您的手机或邮箱
×
提示
您的信息不完整,为了账户安全,请先补充。
现在去补充
×
提示
您因"违规操作"
具体请查看互助需知
我知道了
×
提示
现在去查看 取消
×
提示
确定
Book学术官方微信
Book学术文献互助
Book学术文献互助群
群 号:481959085
Book学术
文献互助 智能选刊 最新文献 互助须知 联系我们:info@booksci.cn
Book学术提供免费学术资源搜索服务,方便国内外学者检索中英文文献。致力于提供最便捷和优质的服务体验。
Copyright © 2023 Book学术 All rights reserved.
ghs 京公网安备 11010802042870号 京ICP备2023020795号-1